Han tilføjer, at bestyrelsen har lagt vægt på kandidaternes interesse og evne til at skabe gode relationer til medarbejdere, kunder, samarbejdspartnere og øvrige interessenter på Bornholm.
Kendskab til Bornholm
Valget er faldet på Tobias Herbert Jensen, som i mere end 20 år har bestredet stillinger som blandt andet salgs- og marketingchef, afdelingsdirektør og kommerciel direktør, og ifølge Per Hansen har han også et godt kendskab til det at drive et kundeejet forsikringsselskab.
– Tobias har et stort ønske om at bidrage til den fortsatte udvikling af Bornholms Brandforsikring og det lokale engagement, som følger af selskabets snævre geografiske afgrænsning og nærhed til kunder og samarbejdspartnere, fortæller Per Hansen.