Autocampernes ambassadør: 'Jeg glæder mig til at bidrage endnu mere'

Autocampernes ambassadør: 'Jeg glæder mig til at bidrage endnu mere'
Niels Plum er valgt ind i bestyrelsen for Dansk Autocamper Forening og blevet udpeget som medlem af Autocamperrådet. Eget foto
13. MAJ • 05:30
Henrik Nielsen
Journalist
13. MAJ • 05:30

Niels Plum er valgt ind i bestyrelsen for Dansk Autocamper Forening og udpeget som medlem af Autocamperrådet.


En mand fra Bodilsker får en central rolle i udviklingen af autocamperturismen i Danmark. Det er Niels Plum, der som den første bornholmer er blevet valgt ind i bestyrelsen for Dansk Autocamper Forening. Han er samtidig blevet udpeget som medlem af Autocamperrådet, der er den nationale paraplyorganisation for autocamperforeningerne i Danmark.

Niels Plum har som en slags ambassadør i en årrække engageret sig i arbejdet med at skabe gode forhold for autocamperturister her på øen – på en måde, der også tager hensyn til lokale borgere og omgivelserne, fortæller Autocamperrådet.

– Jeg glæder mig til at bidrage endnu mere aktivt i arbejdet, både i Dansk Autocamper Forening og i Autocamperrådet, siger Niels Plum i en pressemeddelelse.

Autocamperrådet blev stiftet i 2010 og arbejder for at fremme autocamperturismen i Danmark ved at rådgive kommuner, turistorganisationer og andre aktører om etablering af attraktive pladser for autocampere. Med Niels Plums nye rolle får Bornholm en stærkere stemme i de nationale drøftelser om turismeudvikling og faciliteter for de mange autocampere, der hvert år gæster Danmark.


– Det er vigtigt, at Bornholm bliver tænkt med i den landsdækkende strategi for autocamperturismen, siger han.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT