Kommunikationsangst?

Skoleadministrationen forsøger på alle måder at undgå ordentlig kommunikation og debat - med tilhørende negative konsekvenser.

Når en kommunal instans konsekvent vælger ikke at kommunikere klart og tydeligt, og ikke inviterer til samtale og debat på områder, der vedrører borgere, har det negative konsekvenser.

Disse inkluderer tankespind, rygter, miskommunikation, og mistillid, der kan medføre stigende civilsamfundsresignation, fordi borgere mister troen på, at de har indflydelse på demokratiet. Når man samtidig vælger at forme processen, mens den udfolder sig, så bliver det ægte rodet.

Beslutningen der bliver ved med at skabe problemer!

Så kom dagen, hvor det skulle vise sig, at skoleadministrationen ikke har undersøgt, hvad der rent juridisk er muligt i forbindelse med tvangsflytning af skolebørn.

Det er både pinefuldt og kritisabelt at være vidne til. Og vel vidende at skolesammenlægningen er baseret på et hav af smuthuller, så ingen har noget at komme efter, så må forældrene nu sidde og gruble over hvilket smuthul i forvaltningsloven, der kommer skoleadministrationen til undsætning.

For alt imens juraen lader til at være på forældrenes side, så er det tydeligt efterhånden, at vi skal endnu længere ud, før nogen vil give sig og tabe ansigt og undskylde.

Moral er godt,…

At spidse ører i møder med skoleadministrationen har været helt centralt.

Det har nemlig vist sig, at der kun nogle gange har været en skæringsdato for, hvornår sammenlægningen og alt relateret hertil gjaldt. De to skoler lavede klasseoptimeringer på hver skole for at være på forkant og minimere skaden ved sammenlægningen. En håndfuld klasser blev det til, og det gav kommunen en god luns af den besparelse, der skulle indhentes.

Men hov, skolerne lavede den øvelse i skoleåret 24/25, og eftersom sammenlægningen først er fra august 2025 og skoleåret 25/26, gjaldt det ikke. Pludselig var man dog af ”personalejuridiske årsager” nødt til at lave en lederrokade fra marts 2025, fordi det var kritisk for sammenlægningsprocessen.

Så når noget har vist sig at være til fordel for skoleadministrationen, så starter sammenlægningen i skoleåret 24/25, hvorimod, når det kommer skolerne, børn, familier og medarbejdere til gode, så tæller det fra skoleåret 25/26.

Dobbeltmoral er dobbelt så godt.

Ingen dialog, ingen kritik

Oplevelsen på de få forældremøder, der har været afholdt, har været, at det var formalia.

Forældrenes mulighed for at debattere, stille spørgsmål, afkræve svar og klage synes forsøgt begrænset til minimum.

Man har til møderne sørget for at lave PowerPoint-præsentationer, der i bedste fald ville tage præcis lige så lang tid til at gennemgå, som der var afsat tid til mødet - smart, men ikke demokratisk, når skoleadministrationen og mange politikere samtidig ikke vil kommunikere via pressen, ikke ønsker at deltage i interviews til TV, og bestemt ikke vil fornedre sig til at debattere på Facebook.

Facebook, som sørgeligt nok nu er det eneste forum, hvor forældre offentligt kan reagere på ting, der forvilder sig ud af en ellers hermetisk lukket kommunikationssluse.

Grundlovens paragraf 77 omfatter alle borgere, også dem i BRK!

I forbindelse med interviews til TV2/Bornholm har journalister spurgt, om jeg kunne få andre forældre med.

Jeg har forhørt mig, men er også blevet mødt af ”jeg ville gerne, men det kan jeg ikke, for jeg er ansat i BRK”.

Hvor er tilliden til, at medarbejdere kender forskel på ytringsfrihed og tavshedspligt? Og hvorfor ønsker skolechefen end ikke, at skolelederne udtaler sig? Jeg ved, at det er tilfældet, fordi jeg også blev bedt om at dæmpe støjen og arbejde med processen.

Der rettes nu massiv kritik mod skoleledernes manglende og dårlige kommunikation, til dels med rette, men skolechefen har et kæmpe ansvar for, at dennes medarbejdere køres i stilling til at klare deres job på fornuftig vis.

Succeskriterierne er lige så langt væk, som udsigten til at høre skolechefen beklage rodet offentligt.

Rædselsfuldt

Så, ja!

Vi lider under en rædselsfuld kommunikationsangst fra alle sider, som bør behandles hurtigst muligt. Indsatsen for at ændre kommunikationsadfærden lykkes imidlertid formentlig bedst, hvis den starter i toppen, så den har hensigtsmæssig nedsivningseffekt.

Ytringsfrihed

Grundlovens bestemmelse: ”§ 77. Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.”

Ombudsmanden og en lang række andre instanser har adskillige gange afgjort, at ytringsfriheden også gælder offentligt ansatte så længe, at de udtaler sig som privatpersoner og ikke krænker tavshedspligten.