Nato og vestens udvidelse mod øst

Rusland/Putin vil genskabe den gamle dominans, og det er grotesk.

I debatten her i avisen ser man med mellemrum påstanden om at Nato og vesten forrådte Rusland efter Tysklands genforening i 89-90, fordi vesten havde lovet Sovjetunionen ikke at udvide Natos grænser mod øst.

Påstanden bruges af Rusland til at legitimere egne tilsidesættelser af internationale regler og love og som et figenblad, der skal dække over den ulovlige angrebskrig, som Rusland indledte på Krim i 2014 og mod Ukraine i 2022.

Samtidig bruger Putin også påstanden til at begrunde Ruslands krav om en ny europæisk sikkerhedsorden, hvor de østeuropæiske lande og Baltikum igen skal indrulleres under russisk eksklusiv indflydelsessfære. Derfor er det naturligvis interessant at se om Ruslands anklager hviler på fakta.

Er der fakta bag?

I forhold til Natos udvidelser mod øst med de baltiske og østeuropæiske lande er der aldrig indgået nogen juridisk bindende aftale mellem hverken det tidligere Sovjetunionen eller Rusland og vesten, som kunne forhindre østeuropæerne i at blive medlemmer af Nato. Tværtimod.

Hverken Tyskland eller USA kunne i forhandlingerne om Tysklands genforening acceptere at Natosoldater ikke kunne være på det tidligere Østtysklands område. Tyskland var og er Nato medlem.

I 1993 indrømmede præsident Jeltsin i samtaler med Polens daværende leder, Lech Walesa, Polens ret til at tilslutte sig Nato. Det blev senere en formaliseret ret med samarbejds – og sikkerhedsaftalen fra 1997.

Det var også i 1993, efter kupforsøget i Rusland, hvor kommunisterne forsøgte at tilbageerobre magten, og hvor verden var vidne til beskydningen af parlamentsbygningen i Moskva - samt borgerkrigene i Jugoslavien - at Tjekkiet og Ungarn så skriften på væggen.

Vaclav Havel, Tjekkiets daværende præsident, fremsatte i International Herald Tribune landets ønske om at blive medlem af Nato.

Siden fulgte de baltiske lande og de fleste andre tidligere Warszawapagt lande. I alle tilfælde kom initiativet fra de postkommunistiske småstater selv og ikke fra Nato, som det fra visse sider påstås. Nato inviterer ikke lande til at blive medlemmer. Landene ansøger om medlemskab og tildeles det, hvis alle de gamle medlemmer er enige om det.

Flere er kommet til

Sidenhen er flere lande kommet til - for eksempel Rumænien og Bulgarien, og flere sydøsteuropæiske lande har ansøgninger liggende.

Hvorfor? Fordi Putin, som nævnt ovenfor, har annonceret, at han vil have en ny europæisk sikkerhedsarkitektur, der skal tilbagerulle Natoudvidelserne mod øst. I Putins optik bør hele det postsovjetiske rum (Østeuropa og Baltikum) igen være eksklusiv russisk indflydelsessfære.

Det er altså et opgør med Europas freds- og sikkerhedsarkitekturaftale fra 1997, der blev indgået mellem USA og Rusland efter Sovjets kollaps, hvor Rusland var svagt og i en position langt fra dets egen heroiske selvforståelse.

Hviler på et falsk grundlag!

Men da Ruslands udspil til nye sikkerhedstraktater for Europa hviler på et falsk grundlag om vestligt forræderi mod Rusland, som hverken teknisk eller retligt kan dokumenteres, så er der blot at håbe på, at USA og Europa vil enes om at forkaste Putins krav.

Det ville være grotesk, hvis Putins brutale regime skulle have indflydelse på de østeuropæiske staters muligheder for frit at vælge deres egen fremtid.

En præmis for et krav, der hviler på en løgn, vil ikke gøre kravet legitimt. Europa ville skulle leve på Ruslands nåde i fremtiden.

Det er med den udsigt in mente, at Danmark og hele vesten nu opruster. Det tog sin tid, men nu sker det.