– Vi vil gerne have flere fakta på bordet, så vores forslag også kan blive bedst muligt underbygget, siger han.
Derfor skal kommunens øverste ledelse nu forklare, at "der er truffet afgørelser om flytning af elever uden konsekvent at følge de kriterier, som skoleledelsen selv har meldt ud". Kriterierne handelede blandt andet søskendehensyn, skolevej og børnenes relationer til de andre børn i deres klasse.
DF vil også vide, hvorfor forældrene ikke fik adgang til at komme til orde, før de 30. april fik at vide, at deres barn skulle skifte skole. Og hvorfor forældrene hverken fik en begrundelse eller en klagevejledning. Som Dansk Folkeparti læser forvaltningsloven, har forældrene krav på begge dele – et synspunkt, som kommunen også anerkender med de breve, der mandag blev sendt ud til de 27 børn og deres forældre.
Hvad vil der ske, hvis forældre får medhold i klager, der betyder, at deres barns skoleskift bliver kendt ugyldigt? spørger Dansk Folkeparti også kommunens direktion om. Og hvordan vil kommunen undgå, at andre børn bliver tvunget til at skifte skole, hvis nogle blandt de først flyttede børn får medhold i en klage?
– Det kan ingen sige, og det er også blandt vores argumenter for at tage det hele af bordet. Men hvis nogle af børnene får medhold i deres klage, vil nogle andre børn skulle skifte skole, hvis pengene skal passe. Og det kan vi ikke leve med, siger René Danielsson.