Jesper Vollmer og Anette Heick foran det sommerhus, som de sælger. De fik selv bygget huset efter at have købt grunden i 2014. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen
Sanger, skuespiller, forfatter og meget mere Anette Heick og hendes mand Jesper Vollmer har sat deres sommerhus i Allinge til salg for 12,5 millioner kroner hos ejendomsmægler Löwe Bruun Bornholm.
Til Ekstra Bladet fortæller Anette Heick, at der er flere grunde til, at parret sælger det arkitekttegnede sommerhus. For det første kommer hun ikke så meget på Bornholm længere, og for det andet, så har børnene meddelt, at de ikke skal med til Bornholm næste år.
– Jeg skal ikke have 300 kvadratmeter på Bornholm uden at have børn med, siger Anette Heick til Ekstra Bladet.