Nyheden om en kommende folkeejet vindmøllepark ud for Arnager har spredt sig til resten af landet.
Allerede inden Bornholms Havvind har sendt ansøgningen til Energistyrelsen om garantistillelse, kan initiativgruppens medlemmer begynde at mærke den interesse, som en havvindmøllepark kan skabe for Bornholm.
Det fortæller Helle Munk Ravnborg, forperson for Initiativgruppen til Bornholms Tidende.
– Vi har i denne uge holdt møde med hold fra DTUs Fødevareinstitut, som er i gang med et forskningsprojekt om tang. De vil gerne lave noget på Bornholm og skal til at søge finansiering, siger Helle Munk Ravnborg.
Fonde elsker fællesskab
Idéen om en 100 procent lokalt ejet kystnær havvindmøllepark så dagens lys i marts 2019, et halvt år før Ørsted lancerede sit store projekt på Rønne Banke.
Bornholms Havvinds projekt er placeret seks kilometer fra Arnager, mens Ørsteds efter planen skal ligge ca. 22 km sydvest for Rønne.
Med sine 10 vindmøller er Havvind Bornholms projekt på en langt mindre skala end Ørsteds milliardprojekt. Alligevel vil Havvinds projekt ifølge Ravnborg ikke alene skabe ekstra aktivitet på havnen og give et lille økonomisk afkast til de lokale investorer; det vil også gøre Bornholm interessant for nye aktører, siger Ravnborg, der er seniorforsker på DIIS og medejer af kafferisteriet Suenos ved Østermarie.
Det gælder også i forhold til det ofte kildne spørgsnål om finansiering.
– Havvind på Bornholm er interessant for de almennyttige fonde, fordi de ofte kigger efter projekter. der er fælleskabsorienteret og med en folkelig forankring, siger Helle Munk Ravnborg.
Fred for skibstrafik
Tangforskerne fra DTU tog kontakt til Bornholms Havvind før jul. Teamet arbejder med tangdyrkning og forarbejdning til anvendelse i en række forskellige sammenhænge, fra mad og foder til ingredienser og bioaktive stoffer.
– De havde hørt om vores initiativ og syntes, at det kunne rumme nogle spændende samarbejdsmuligheder.
Tangmarker er bedst placeret dér, hvor der ikke er alt for meget søtrafik, og sådan er det tit omkring havvindmøller. Og så vil de gerne være med til at genoplive Østersøen, siger Helle Munk Ravnborg og nævner også evnen til at optage næringsstoffer og det høje indhold af antioxidanter, som noget af det, der gør tangplanterne ekstra interessante.
Tang en udfordring i Østersøen
Med til mødet var Mikkel Bach-Jensen og Thomas Guldbæk fra Gaarden i Melsted, samt biologen Ole Hertz fra Gudhjem.
– Det er vores indtryk, at et samarbejde kunne rumme rigtig mange muligheder, ikke bare i forbindelse med selve tangdyrkningen, men også i forbindelse med den videre forarbejdning, siger Helle Munk Ravnborg.
Første skridt bliver at fremelske noget tang, som kan trives i Østersøen med dens lave saltindhold.
– Det bliver den førte udfordring for forskerne at udvikle en robust stamme. Tang gror ikke så villigt i Østersøen, men det kan forskerne måske finde en løsning på.
Bornholms Havvind
vil etablere en folkeejet kystnær vindmøllepark ud for Arnager.
Målet er, at Bornholm bliver selvforsynende med strøm fra vedvarende energi i 2025.
Vindmølleparken skal være en af de første 100 procent lokalt ejede vindmølleparker i Danmark.
Anlægget skønnes at koste 1,4 milliarder kroner.
En tredjedel forventes skaffet ved salg af anparter til borgere på Bornholm, en tredjedel ved salg af anparter til lokale virksomheder, mens ejerskabet til den sidste tredjedel forventes placeret i en almennyttig fond, som bornholmerne kan melde sig ind i.