Energiø: Høje møller og mulighederne ved power-to-x fyldte på borgermøde

Spørgelystne bornholmere fik svar på nogle spørgsmål – men bestemt ikke alle – på det store første borgermøde om energiøen. Det blev slået fast, at power-to-x-drømmene afhænger af private kræfter, og at der findes bornholmere, som er bekymrede for, at møllerne kommer til at stå for tæt på land.

Bornholmerne fik mandag chancen for at stille spørgsmål til de statslige energimyndigheder, der arbejder med at realisere den politiske vedtagne plan om at opføre en kæmpemæssig havvindmøllepark syd for kysten og et stationsanlæg syd for Aakirkeby. Herfra skal møllestrømmen omformes til jævnstrøm og transformeres til højspænding, inden det sendes ud i verden – til Sjælland og formentlig Tyskland.

Eftermiddagens borgermøde, som ikke bliver det sidste i rækken, finder sted, mens den første høringsfase forud for miljøvurderingen er i gang.

– Høringen er på et helt overordnet idéplan. Jeg tror ikke, at jeg i dag har lige så mange svar med, som I måske kunne tænke jer. Men vi synes, det er vigtigt at stille os op på et tidligt stadium, siger Energistyrelsens Mads Krogh, der er kontorchef for Center for Energiøer.

Inden han tager imod spørgsmål fra salen på Green Solution House i Rønne, holder han et oplæg, hvor han kommer ind på energiøens dimensioner og tidsplanen. To millioner husstande kan forsynes af strøm fra havvindmølleparken, der skal ligge i to separate felter syd og sydvest for Bornholm.

– Udfordringen er, at hvis man gerne vil bygge havvind, vil man typisk bygge det i så stor skala, at der bliver produceret meget mere, end man kan bruge lokalt.

– Med ret stor sikkerhed kan vi sige, at Bornholm bliver sat i drift før Energiø Nordsøen, og derfor bliver det også verdens første energiø.

Energiøen på Bornholm skal levere strøm fra 2030, har politikerne besluttet. Energistyrelsen forventer, at en park på to gigawatt, der ifølge antagelserne i en forscreening lavet af Cowi sidste år vil kræve 134 møller, til den tid vil stå klar.

– Det er det, planen siger, og det tror vi bestemt er muligt, siger Mads Krogh.

Eiffeltårnet

De nærmeste møller ventes at komme til at stå 15-20 kilometer fra kysten, og denne afstand bliver taget op af flere spørgere.

Henrik Espersen er en af de første, der tager ordet. Ligesom alle andre tilhørere, der griber mikrofonen, er han grundlæggende positivt stillet over for projektet og dets muligheder.

– Vi skal ikke begå fejl, siger erhvervsmanden, inden han lufter sine bekymringer.

– Hører vi lidt på vestjyderne, har de været igennem den samme debat for tre år siden. Da sagde Søren Gade (V), at de møller skal ud at stå, hvor man ikke kan se dem. Vi kan i dag her på Bornholm se møllerne, der står nede på tysk område – både om dagen og om natten. De står 45 kilometer fra Rønne, og ingen tænker rigtigt på dem, fordi de står så langt væk. Men de er kun halvt så høje, som de møller, vi taler om i dag. Med 300 meter op til møllespidsen bliver de lige så høje som Eiffeltårnet. Og hvis vi skal helt ind på 15 kilometer, bliver det et helt andet synsindtryk, siger Henrik Espersen.

Energistyrelsens repræsentant anerkender, at møllerne vil blive synlige, men da der ikke indgår nogen billedeksempler i illustrationen, kan man ikke få et indtryk af, hvordan møllerne vil tage sig ud fra sydkysten.

– Selvfølgelig vil man formentlig kunne se de møller i et eller andet omfang. Hvordan man kan se dem i klart vejr og regnvejr, ved vi ikke endnu. Visualiseringen ligger lidt senere i processen, siger Mads Krogh.

Michael Trolle, der er formand for Kanondalens Støtteforening, og tidligere har været kritisk over den igangværende havneudvidelse i Rønne, vil gerne vide, hvorfor Energistyrelsen ikke satser på flydende vindmøller, der kan placeres længere væk fra land?

– Udviklingen i de flydende havvindmøller er slet ikke lige så moden, som dem der står på bunden. Den del af havvindmølleproduktionen er fuldt industrialiseret, og der er de flydende vindmøller ikke i dag. Men det kan være, at den teknologi er mere moden om nogle år, og at man ser nogle andre muligheder der. Det har vi ikke tid til at vente på, forklarer Mads Krogh.

Indtil for en måned siden var det hensigten, at møllerne skulle placeres mindst 20 kilometer fra land. Men for at være sikker på at kunne finde tilstrækkeligt meget plads og eventuelt udvide kapaciteten til tre gigawatt, besluttede regeringen at rykke arealet, der for tiden forundersøges af Energinet, fem kilometer nærmere kysten.

Power-to-X på lokalt initiativ

Kablerne skal føres i land et sted mellem Arnager og Raghammer Odde. På Energistyrelsens kort er ilandføringsstedet markeret med en blå streg, og bag striben er markeret et grønt område, hvor det store landanlæg skal opføres.

Lars-Ole Hjorth-Larsen, formanden for Bornholms Landbrug og Fødevarer, er en af de lodsejere, der måske skal lægge jord til kabelarbejdet.

– En del af den jord, jeg ejer, ligger i den blå stribe. Det kan selvfølgelig blive en god pensionsordning, hvis jeg kan sælge den samme pris som sommerhusområder, konstaterer han, inden han stiller sit spørgsmål. Han vil gerne vide, hvorfor myndighederne ikke fortæller mere om sandsynligheden for, at Bornholm kan blive et sted, hvor fremtidens alternative brændstoffer til landbrugsmaskiner, skibe og andre formål kan produceres på et lokalt power-to-x-anlæg.

– Hvornår kommer I ind på flere muligheder?, spørger landbrugsformanden.

Der er en god grund til, at Energistyrelsens paneldeltager i sin præsentation ikke har sagt meget om et potentielt bornholmsk brinteventyr.

– Energiøen giver mulighed for, at andre aktører kan etablere power-to-x (PtX). Det er private aktører, som skal tage initiativ til det. Staten kan kun fastsætte rammevilkårene. Det, der er politisk besluttet, er havvind. PtX skal kort fortalt være et privat initiativ, fortæller Mads Krogh.

Esben Ørberg fra Bornholmske Borgerforeningers Samvirke er ikke helt tilfreds med svaret

– Du må kunne sige, hvad vi kunne forvente af udviklingsmuligheder, siger Ørberg til Energistyrelsens kontorchef.

– Når jeg ikke er mere konkret, er det også fordi, jeg ikke vil give en statsgaranti for antallet af arbejdspladser, siger Mads Krogh.

Skal gribes lokalt

Han minder salen om, at der er tale om et milliardprojekt, og fremhæver, at samtlige eksisterende danske havvindmølleparker til sammen har en kapacitet på 2,3 gigawatt. Energiø Bornholm vil få en kapacitet på to gigawatt, måske tre gigawatt, hvis politikerne vælger at skrue op for ambitionerne.

– Når det sker sydvest for Bornholm, er der nogle virkelig store muligheder, men de skal gribes lokalt, understreger Energistyrelsens kontorchef, inden han bemærker:

– Dér hvor vi som styrelse kan hjælpe med råd og dåd, gør vi det selvfølgelig, siger Mads Krogh.

Aksel Sonne, der har indvendinger imod møllernes og landanlæggets størrelse og indvirkning på landskabet, havde håbet på at få mere information om statens ambitioner for produktion af brint og brændstoffer via elektrolyse.

– Jeg troede, at det landanlæg var et, der kunne lave strømmen om, så vi kunne bruge energien, når det ikke blæser, siger han.

Mads Krogh gentager, at investeringer i PtX-anlæg på Bornholm er afhængige af private virksomheder. Et stort elektrolyseanlæg til PtX behøver ikke blive placeret i tilknytning til transformatorstationen, uddyber han. Et anlæg kan ligge flere steder på Bornholm, hvor der kan skaffes nem adgang til strømmen fra havvindmølleparkerne.

Hvad med Polen og Sverige?

Undervejs understreger deltagerne fra Energinet og Energistyrelsen, at projektets tidsplan vil afhænge af, om Tyskland ender med at ville investere i en kabelforbindelse til Bornholm. I sidste uge blev der indgået en samarbejdsaftale mellem systemoperatøren Energinet og den tyske modpart, 50Hertz. Ender det ikke med en forpligtende aftale, er det muligt, at energiøen ikke opføres i fuld størrelse, da Danmark ikke alene kan aftage to gigawatt.  

– Hvis vi ikke får en udlandsforbindelse klar i 2030, skal politikerne tage stilling til, om man vil opføre havvindmølleparkerne trinvist. Den beslutning kommer i løbet af 2022, som det ser ud nu, siger Mads Krogh.

Da energiøen først kom på tale i 2019, blev Polen og Sverige også nævnt som aftagere af strømmen, og dette aspekt spørger Helene Rask Grøn ind til.

– Hvorfor er Sverige og Polen ikke tegnet ind, når de ligger meget tættere på end Sjælland?

– De er ikke pt. interesseret, svarer Energinets paneldeltager, Marian Kaagh.

Hun koncentrerede sig i sit oplæg om landanlægget og kabelarbejdet på land (læs separat artikel på Tidende.dk tirsdag) og sluttede af med at opfordre de tilstedeværende til at indsende høringssvar og kontakte Energinet, hvis de har spørgsmål til arbejdet.

– Ring gerne én gang for meget end én gang for lidt, sagde Marian Kaagh.

Cirka 140 var tilmeldt borgermødet. Efter debatten i plenum, hvor også regionskommunens leder af udviklings- og planafdelingen, Søren Møller Christensen, og Bornholms Energi og Forsynings direktør, Claus M. Andersen, holdt oplæg om de lokale forhåbninger, kunne tilhørerne tage en snak med aktørerne omkring mindre borde.

Høringsperioden løber indtil 13. december, Efter høringen vil Energistyrelsen blandt andet på baggrund af høringssvarene beslutte, hvilke emner og miljøpåvirkninger der skal belyses i miljøvurderingen af Energiø Bornholm.

Rettelse: I første version af denne artikel stod, at Energistyrelsen havde oplyst, at et PtX-anlæg ville skulle ligge ved siden af energiøens landanlæg. Det var en misforståelse. "Man kan forestille sig flere scenarier for, hvor PtX-anlæg kan ligge," oplyser kontorchef Mads Krogh.

Foreløbig tidsplan

2021-24: Forundersøgelser og miljøvurdering af planen:

Miljøvurderingen af den samlede plan for Energiø Bornholm er påbegyndt i efteråret 2021.

Energinet udfører forundersøgelser frem til 2024.

2022-24: Plangrundlag og VVM af projekter på land:

Energinet gennemfører en miljøkonsekvensvurdering af projektet på land, både Sjælland og Bornholm, fra 2022-24.

2024-26: Udbudsproces:

Hvem der skal opstille havvinden, skal afklares gennem et eller flere udbud.

2026-28: VVM af havvindmølleparkerne:

Vinderen af udbuddet gennemfører en miljøkonsekvensvurdering af projektet på havet fra 2026-28. Heri vil der indgå oplysninger om mølletype og højde samt placering.

2028-30: Etableringstilladelse og opsætning

Energistyrelsen forventer at meddele etableringstilladelse i 2028. Den giver vinderen ret til at påbegynde anlægsarbejdet