Debat: Betro udformningen af transformerstationen til kompetente arkitekter

Udskriv en arkitektkonkurrence, så det bornholmske landskab ikke bliver voldtaget, men tværtimod beriges med et arkitektonisk mesterværk.

Forrige mandag var der indkaldt til borgermøde om Bornholms Energiø på Green Solution House. Mange forventningsfulde borgere var, på trods af corona, mødt op, og sad tæt bænket og blev underrettet af repræsentanter fra Energinet, Energistyrelsen samt lokale repræsentanter fra kommunen og vores forsyningsselskab om diverse muligheder ved den kommende energiø. Forventningerne var store før mødet.

Baggrunden for mødet er, at Folketinget har besluttet at opføre et energianlæg syd for Bornholm med kæmpe havvindmøller, kaldet energiø, der vil kunne forsyne over to millioner europæiske husstande med elektricitet. Dertil behøver man en stor transformatorstation på land, som kan tage imod den producerede strøm, omforme og stabilisere den, for derefter at sende den videre ud på det store europæiske el-net. Man vil placere anlægget syd for Aakirkeby, tæt ved kysten og lægge beslag på omkring 90 hektar.

Det fremstår imidlertid ikke klart, om vi bornholmere vil få adgang til strømmen. Vi er nemlig for få el-kunder og vores net er for lille, umoderne og uegnet til at modtage strøm fra energiøen. Desuden vil en eventuel anvendelse af restvarme fra transformatorstationen blive upraktisk og dyrt, ligesom det står uklart, hvem der skal bekoste rest-varmeanlægget, som vi bornholmere eventuelt vil kunne koble på vores fælles fjernvarmenet.

Det hedder sig også, at vi på Bornholm vil kunne anvende billig strøm fra energiøen til at fremstille klimaneutral brændsel i form af brint eller ammoniak til fly eller søtransport. Men det er usikkert, om der findes private investorer, der kan se en forretningside i at fremstille brændstof fra pyrolyse eller såkaldt power-to-x, som man kalder processen. Power-to-x er stadig under udvikling og vil foruden strøm kræve en masse biomasse for at kunne blive fremstillet. Men hvor skal biomassen komme fra?

Endelig er det heller ikke sikkert, hvem der skal stå for entreprenørarbejdet til transformator-anlægget. Givetvis vil opgaven gå til en koncern udefra, der har ekspertisen og de økonomiske muskler. Så det er tvivlsomt, hvor mange bornholmske arbejdspladser, energiøen vil medføre.

De fremmødte borgere på Green Solution House havde mange konkrete spørgsmål og virkede i udgangspunktet velvillige og velinformerede. Men efterhånden som indlæggene og diverse visualiseringer blev fremlagt, gik der ligesom en stemningsændring igennem salen. Vi tilhørere blev i stigende grad foruroligede, da det gik op for os, hvordan tingene hænger sammen: Kan det virkeligt passe, at Bornholm blot skal lægge areal til et kæmpe industrianlæg, der mest af alt ligner lagermagasiner midt ude i vores skønne natur og kulturlandskab – uden at vi på Bornholm får mere ud af det?; Ingen grønne arbejdspladser, ingen udsigt til forsyning med vedvarende grøn energi, ingen modernisering af vores fjernvarme eller el-net, ingen CO2-fri brændstofproduktion til vores landbrug eller transportsektor?

Jeg vil gerne påpege, at vi på Bornholm har vist, at vi gerne vil arbejde målrettet for den grønne omstilling, hvilket senest kom frem under den kommunale valgkamp. Tidligere er der blevet arbejdet med en Brigt Green Island strategi her på øen, hvor vi alle er blevet opfordret til at formulere personlige og fælles bornholmermål. Kommunen har løbende indarbejdet borgernes mål også i sin energi- og naturpolitik. Senest er selv det bornholmske landbrug kommet alvorligt ind i kampen med seriøse klimaworkshops for sine medlemmer.

Hvor tit har vi efterhånden ikke oplevet disse ”borgermøder”, der lægger op til fremsynet medindflydelse og fremdrift for Bornholm? Hvor indkaldte eksperter sagligt informerer borgerne om de faktiske tekniske og økonomiske forhold, som desværre vil have stor indvirkning på vores omgivelser og hverdag, men hvor vi har så lidt indflydelse eller udbytte – tænk blot på debatterne f.eks. om atomlageret eller opstilling af landmøller.

Det kan fremstå som om borgere og myndigheder går fejl af hinanden, og at den grønne omstilling derved bliver sat tilbage. Borgerne bliver efterladt med det indtryk, at myndighederne i virkeligheden ikke er interesseret i reel medinddragelse af lokalsamfundet i et samarbejde om de fælles grønne ambitioner.

Det mindste vi bornholmske medborgere bør forlange, for at lægge jord til et kæmpe transformeranlæg, må være at staten medfinansierer moderniseringen af vores lille lokale el-system, så det dels kan tage imod strømmen og dels integrere den i vores bornholmske elnet. Samt at vi kan anvende restvarmen fra transformerstationen i vores fjernvarmenet, så vi bliver et anskuelighedsprojekt, der viser, hvordan man kan integrere vedvarende vindenergi til havs med at producere fjernvarme på land i nærmiljøet.

Hvis dette ikke er muligt, bør staten, kommunen og de lokale forsyningsselskaber, arbejde på at udbygge kablet til Sverige og frigive et egnet areal, så Bornholm kan integrere sin egen el-produktion fra en lokal havvindmøllepark på 100Mw.

Derudover vil jeg foreslå, at vi betror den arkitektoniske udformning af transformerstationen til kompetente arkitekter. Formgivning af bygninger er for vigtigt, at overlade til ingeniører. Bornholm risikerer jo at skulle lægge jord til et kæmpe industri-anlæg, som vil være et voldsomt fremmedelement i vores karakteristiske natur og kulturlandskab. Det bør være statens opgave, som bygherre, at udskrive en arkitektkonkurrence, så det bornholmske landskab ikke bliver voldtaget, men tværtimod beriges med et arkitektonisk mesterværk. Et mesterværk, der på land kan stå mål med de teknologiske ambitioner på havet. Et mesterværk af en art som kan skabe international opmærksomhed og blive et eksempel på kombinationen af arkitektonisk og teknologisk vision og kunnen. Alternativt kunne man målrettet invitere verdensnavne som Zaha Hadid, Frank Gehry, Norman Forster eller Bjarke Ingels, som igennem deres karrierer netop har beskæftiget sig med bæredygtighed og store grønne anlægsprojekter. Akademirådet bør selvsagt inddrages i beslutningerne som rådgiver for staten.