Energistyrelsen lover svar på bornholmsk ønske 'hurtigst muligt'

Både borgmesteren og Beofs direktør presser på for at få det bornholmske elnet integreret i energiøen. Det vil kræve en avanceret teknisk løsning, som Energinet og Energistyrelsen er i gang med at undersøge.

Det er endnu ikke afgjort, om det bornholmske elnet kan blive koblet til energiøen.

Den fremtidige formand for Bornholms Energi og Forsyning og nyvalgt kommunalbestyrelsesmedlem Helle Munk Ravnborg var på mandagens borgermøde ivrig efter at få en status på muligheden for, at det bornholmske elnet kan forbindes med landanlægget på Sydbornholm.

– Hvornår i den tidslinje, du har skitseret, har man truffet beslutning, om man kan koble det på? spurgte hun kontorchef Mads Krogh fra Energistyrelsen.

– Hurtigst muligt. Jeg kan ikke komme det meget nærmere end ”hurtigst muligt”. For der er nogle tekniske udfordringer i det, sagde Mads Krogh.

– Er der en vilje til det? spurgte aftenens moderator, Susanne Hegelund.

– Der er en vilje til at undersøge det fuldstændig fordomsfrit, det er der da. Men jeg vil ikke love mere end ”hurtigst muligt”, for så gør jeg regning uden vært, svarede kontorchefen.

En af "værterne" er Energinet, der som systemoperator ejer og driver det centrale el- og gasnet i Danmark.

Den tekniske udfordring, som Energinet kommer til at stå med ved at koble elnettene sammen, er at skabe balance døgnet rundt. Med de fluktuerende strømmængder fra havvindmøllerne og forskellen på spændingsniveauet vil det være sin sag at skabe en stabil forbindelse uden strømudfald, forklarede chefprojektleder Poul-Jacob Vilhelmsen fra Energinet

– Vi kigger på flere scenarier, sagde han.

Noget skal ske med søkablet

Uden en sammenkobling vil søkablet til Skåne fortsat være den primære kilde til strøm i det daglige. For at garantere forsyningssikkerheden skal Beof opretholde en evne til at kunne producere tilstrækkelig meget strøm, hvis søkablet får en defekt.

Bliver Bornholm koblet sammen med energiøen vil kablerne til Tyskland og Sjælland gøre søkablet overflødigt. Under alle omstændigheder skal Energinet investere søkablet, hvis sammenkoblingen bliver fravalgt.

– I det scenario skal det reetableres og nok laves større. Det er en dyr forbindelse, og vi vil gerne af med de store dieselgeneratorer og måske også selve kraftværket. Et større søkabel vil også skabe grundlag for lokal produktion, der kan sendes til Sverige, sagde Poul-Jacob Vilhelmsen.

I dag fungerer søkablet som en begrænsning for at opsætte flere vindmøller eller solcelleparker på Bornholm.

– Vi har nået den kapacitet, der kan opsættes af sol og vind på Bornholm i dag. Vi kan simpelthen ikke komme af med strømmen, sagde Beof-direktør Claus M. Andersen.

– En sammenkobling vil også give en bedre forsyningssikkerhed, end vi har i dag. I dag er vi afhængig af et bedaget elkabel til Sverige, der har det med at blive revet over tæt på juleaften, bemærkede han.

Klik på illustrationen for at se den i en større udgave: Energiøen kan resultere i mange sidegevinster for Bornholm og påvirke fjernvarmeforsyningen, give adgang grønne brændstoffer for lastbiler og skibe og skabe plads i ledningsnettet til mere strømproduktion fra solceller og en kystnær havvindmøllepark. Placeringerne af de forskellige bygninger og anlæg skal ikke tages bogstaveligt. Illustration: Bornholms Regionskommune

Diesel

Claus M. Andersen ønsker som Beof-direktør klarhed over energikoncernens langtidsperspektiver, ikke mindst i forhold til kraftvarmeværket i Rønne, der råder over dieselgeneratorer – de ældste helt tilbage fra 1960'erne – som sættes i gang, når leveringen af strøm svigter.

Også borgmester Thomas Thors brugte sin taletid til at understrege det bornholmske ønske over for repræsentanterne fra de statslige myndigheder.

– Vi har et ønske om, at der skal ske en kobling af det store net fra havvindmøllerne til det lille net, vi har her på Bornholm. Så kan vi sløjfe de gamle dieselgeneratorer, og vi kan sende vores egen grønne energi den anden vej, sagde Thomas Thors.

De optimale muligheder

Claus M. Andersen lagde vægt på, at sammenkoblingen af elnettet ville gøre energiøen lettere at acceptere for det bornholmske samfund, fordi det vil føre mange muligheder med sig.

– Jeg synes personligt, at vi er nødt til at kunne fortælle ”what’s in it for Bornholm?”, når man laver et projekt i den størrelse. Derfor tillader jeg mig at tage udgangspunkt i et scenario, hvor vi har de optimale muligheder, sagde Claus M. Andersen og lod forstå, at det kræver, at det lille bornholmske elnet integreres.

Ud over at gøre fremtidige solcelle- og vindmølleprojekter mere realistiske at gennemføre, kan en sammenkobling gøre det attraktivt for meget energikrævende virksomheder at etablere sig på Bornholm, for eksempel datacentre, nævnte kommunens leder af Udvikling og Plan, Søren Møller Christensen, undervejs.

Andre sidegevinster ved energiøen er ikke afhængige af en direkte el-forbindelse. Det gælder for eksempel potentialet ved power-to-X-teknologien, som de bornholmske aktører drømmer om at kunne bruge til at producere ammoniak, der kan leveres til færger og de forbipasserende skibe i Østersøen.

Også udnyttelse af spildvarme fra landanlægget til fjernvarmenettet vil være en mulighed uagtet strømforbindelserne.

– Det vil være helt oplagt at se på, om vi kan udnytte spildvarmen i vores fjernvarmenet. Det kræver, at vi har sammenhængende energisystem, hvor vi kan sende varmen rundt på Bornholm, sagde Claus M. Andersen.

I det hele taget vil energiøen give Bornholm chancen for at skabe en varig erhvervsudvikling og masser af nye job. I sidste uge sendte kommunen efter et forarbejde i Vækstteam Bornholm en ansøgning til Erhvervsstyrelsen. Det skete med forhåbningen om at opnå et større tocifret millionbeløb i tilskud til et Nationalt Center for Grøn Energi, som blandt andet skal bringe forskere og DTU-studerende til Bornholm.

Blandt idéerne, som kan blive en del af projektet, er etableringen af et formidlingscenter for grønne løsninger, som også vil etablere til turister.

– Generelt leder vi efter de erhvervsmuligheder, der kan være for Bornholm, ved at man samler alle gode kræfter, sagde Claus M. Andersen.