Elever bruger høreværn for at kunne koncentrere sig

SKOLE

I nogle bornholmske folkeskoleklasser er der uro og støj i en sådan grad, at børnene må bruge høreværn for at kunne koncentrere sig.

Det fremgår af skoleundersøgelsen 2020, som for nylig blev offentliggjort.

Ifølge undersøgelsen er tilfredsheden med folkeskolen i forhold til at skabe ro og orden i klassen forbedret siden den seneste skoleundersøgelse i 2018.

Dengang var 42,4 procent af forældre til børn på de bornholmske folkeskoler "tilfredse" eller "meget tilfredse" med skolen i forhold til at skabe ro og orden. I 2020 er den andel steget til 53,7 procent.

Selvom tilfredsheden er blevet større, er flere end hver femte forælder fortsat enten "meget utilfreds" eller "utilfreds" med skolen i forhold til at skabe ro og orden i klassen.

Uro giver hovedpine

Skoleundersøgelsen er baseret på tre spørgeskemaundersøgelser, hvor tre grupper af forældre til elever i 0.-9. klasse har haft mulighed for at besvare et spørgeskema og skrive kommentarer til deres besvarelse.

I nogle af de kommentarer fremgår det, at flere forældre oplever, at der er problemer med støj og uro i deres børns klasser.

En af forældrene, der har besvaret spørgeskemaet, har skrevet følgende kommentar til sin besvarelse omkring folkeskolens evne til at skabe ro og orden:

– Han græd hver dag, når han skulle i skole. Følte der var meget larm og forstyrrelser i klassen, så han ikke kunne koncentrere sig.

En anden forælder skriver, at støj i klassen resulterer i, at vedkommendes barn kommer hjem med hovedpine:

– For meget uro, der har præget barnets skoledag til der, hvor han er kommet hjem med hovedpine.

Det er bare to af flere kommentarer i undersøgelsen, der berører uro og støj i klasserne med hovedpine til følge.

Trine Schloss Pedersen. Foto: Berit Hvassum


Høreværn er ikke en holdbar løsning

Af skoleundersøgelsen 2020 fremgår det også, at uro og støj i klasserne har medført, at nogle elever bruger høreværn eller bliver opfordret til at have høretelefoner med i skole, så de bedre kan koncentrere sig i undervisningen.

I nogle af kommentarerne til besvarelserne stiller forældre spørgsmålstegn ved, om det kan være rigtigt, at høretelefoner skal være en løsning på problemer med uro.

En forælder til et barn i en 4. klasse med 26 elever skriver:

– Der er en larm, som jeg slet ikke tør forestille mig, og det er vi selvfølgelig kede af at udsætte vores barn for. I et brev på intra er børnene blevet opfordret til at tage høretelefoner med i skole, så de kan høre musik for bedre at koncentrere sig. Hvor sygt er det lige? Hvad blev der af RO?

En anden forælder peger i sin besvarelse på, at høreværn ikke er en holdbar løsning på problemet:

– Støjproblemer klares IKKE ved at uddele høreværn til den store gruppe af elever, der ikke støjer. Det er at behandle de raske og tage misforstået hensyn til den gruppe, for hvem der burde være klare konsekvenser, skriver vedkommende.

Skolechef anbefaler ikke høreværn som løsning

Trine Schloss Pedersen, der er chef for Center for Skole i Bornholms Regionskommune, fremhæver, at skoleundersøgelsen generelt viser fremgang i forældres tilfredshed med de bornholmske folkeskoler, men hun anerkender også, at der fortsat er nogle, der oplever problemer med uro og støj i undervisningen.

– Jeg tager det meget alvorligt, når der bliver peget på nogle mønstre, også selvom det er et fåtal af forældre, så vil vi jo gerne have, at den bornholmske folkeskole er en folkeskole for alle forældre. Vi vil gerne stå på tæer for at gøre det så godt som muligt for alle forældre og børn, og for alle lærerne og pædagogerne. Der er selvfølgelig nogle steder, hvor der, selvom det går bedre og går den rigtige vej, er nogle mønstre omkring uro i undervisningen og omkring inklusion, som jeg ved, man bakser med på tværs af alle kommuner i hele landet, og i øvrigt også i resten af verden. Det rammer selvfølgelig også os, og vi er optagede af også at gøre det bedre, siger hun.

Det fremgår af nogle af besvarelserne, at der er tilfælde, hvor børn skal bruge høreværn eller hvor børn bliver anbefalet at have høretelefoner med. Er det holdbart?

– Det er i hvert fald ikke en holdbar løsning for alle. Jeg skal ikke afvise, at det kan være, at der er nogle få tilfælde, hvor det kan være værdifuldt for den enkelte elev. Men det er ikke en anbefaling, at vi skal bruge høreværn i den bornholmske folkeskole. Det er klart, siger hun.

Fælles værdisæt og regler kan hjælpe

Det er et meget konkret billede på, at der er uro, når man læser, at der bliver brugt høreværn. Det blev også nævnt i skoleundersøgelsen i 2018. Hvad tænker du om, at der sidder elever og har brug for høreværn eller høretelefoner for at kunne være i undervisningen, og hvad vil du gøre ved det?

– Det, tænker jeg, ikke er en værdifuld eller brugbar løsning for eleverne som sådan, men jeg vil ikke afvise, at der kan være enkelttilfælde, hvor elever kan profitere af det. Men det er ikke en løsning, vi anbefaler fra min udkigspost. Det handler om at få arbejdet mere med læringsmiljø, få forventningsafstemt og få arbejdet med nogle fælles værdisæt. Og hjælpe lærerne og pædagogerne med at blive rustet til at navigere i det, siger Trine Schloss Pedersen.

Hvordan gør I det?

– Vi skal investere i klasseledelse og give tid og mulighed for, at de fagprofessionelle kan reflektere sammen for at finde veje til at håndtere det her problem. Det handler om at sikre sig, at alle skolerne har nogle klare regelsæt for god adfærd og fælles værdier. Det kan være meget forskelligt fra skole til skole, hvor stor omfanget af det her problem er, men vi ved fra forskningen, at skoleledelse gør en kæmpe forskel også på det her område. Så fra min post handler det om at sikre mig, at vi også på skolelederniveau er rustet til at at håndtere det, siger Trine Schloss Pedersen.

Fokus i skolelederkreds

Skolechefen mener, at en kulturændring med mere fokus på klasseledelse kan være med til at mindske den uro, som nogle elever og forældre oplever som et problem for undervisningen.

– Jeg tror, at lige meget hvor man sætter lygten hen på alle skoler i hele Danmark, og det gælder også ungdomsuddannelser, så vil man altid kunne få øje på undervisningsforstyrrende uro i et eller andet omfang. Når det så er sagt, så er der forskel på skolerne, og det handler blandt andet om, om man får skabt en tilstrækkelig stærk kultur omkring det. Og om man investerer i klasseledelse, og i forhold til ledelse, hvordan man hjælper de fagprofessionelle med at håndtere det. Og der er lidt forskellige kulturer, og der er det en del af mit ansvar som skolechef at sikre, at vi har en så vidt så mulig ensartet kultur omkring det at få styr på den undervisningsforstyrrende uro, siger hun.

Hvad gør I fra Center for Skoles side for at hjælpe det på vej?

– Vi har et fælles fokus på det i skolelederkredsen, men det er klart, at der er nogle, der er mere udfordrede, og når det så er sagt, så er det heller ikke kun fra skole til skole, det kan faktisk også være fra klasse til klasse, at man oplever den her udfordring som en større udfordring. Det er svært ud fra de data, der dukker op her i rapporten, at identificere enkelte skoler, for det er typisk også på klasseniveau og elevniveau, at den udfordring popper op, men det ændrer ikke på, at det er et opmærksomhedspunkt, vi har på alle skoler, siger hun.