Staten åbner kassen: Milliongave til Bornholmslinjen

De to bornholmske folketingspolitikere har kæmpet for, at rederiet skal kompenseres. Nu er aftalen på plads.

63 millioner kroner. Så mange ekstra penge får Bornholmslinjen frem til september 2030, hvor kontrakten med Transportministeriet udløber. Pengene skal bruges på tankstationen, da de er en kompensation for øget brændstofrug, som rederiet angiveligt har på grund af ombygningen i Rønne Havn.

Det er de to bornholmske folketingspolitikere, Peter Juel-Jensen (V) og Lea Wermelin (S), der har været primus motorer for at lirke pengene ud af finansminister Nicolai Wammens pengekasse, og nu er de fundet på næste års finanslov.

– Jeg har talt med finansministeren om, at for mig at se er der nærmest intet over og intet ved siden af færgetrafikken for en bornholmer, siger Lea Wermelin.

– Der har været så utrolig meget palaver om, hvorvidt vi kan regne med, at vores færgeselskab besejler vores rute inden for den tid, der er aftalt. Vi skal ikke hele tiden høre om, at Rønne Havn og færgeselskabet er uenige, eller om et trafikkontaktråd, der skal behandle forslag om, hvorvidt man skal sløjfe afgange eller gøre billetterne dyrere. Det er vi ikke tjent med, og derfor har jeg samarbejdet med Peter (Juel-Jensen, red.) om, at der skulle findes noget finansiering, som kan give os sikkerhed for, at der kommer noget ro om vores færger. Så man som bornholmer kan regne med ikke at skulle gå og være frustreret over de her ting, siger hun.

Forsinkede færgerne med vilje

Tidende afslørede tidligere på året, at Bornholmslinjens kaptajner havde fået besked på bevidst at forsinke ankomsterne for at spare brændstof. Rederiet forklarede det med, at deres udgifter til brændstof var steget på grund af ombygningen i Rønne Havn, og at de blot udnyttede fleksibiliteten i kontrakten.

Den praksis underkendte transportminister Thomas Danielsen (V), og nu bliver Bornholmslinjen så kompenseret med et brændstoftilskud, så de kan sætte farten op på åbent vand og overholde sejltiden uden at bløde alt for mange kroner på grund af et øget brændstofforbrug.

Derfor er Venstres transportordfører, Peter Juel-Jensen, glad for, at han sammen med Lea Wermelin har skaffet nogle flere midler, så øgede brændstofudgifter ikke længere skal være en undskyldning for ikke at overholde sejltiderne.

– De her penge, de er vigtige for Bornholm. Vi har behov for at vide, hvornår færgen kommer, hvornår den sejler, og at vi kan regne med overfartstiden. Det har jeg snakket med partiledelsen og transportministeren om, for vi er nødt til at finde en løsning på det her, siger Juel-Jensen.

Lidt ad gangen

De 63 millioner kroner kommer i portioner. 13,3 millioner kroner om året fra 2026-2029 og så 10,1 millioner kroner i 2030, hvor kontrakten har udløbsdato i september.

Hvilken garanti har I fået af Molslinjen for, hvad de 63 millioner kroner frem til 2030 kommer til at betyde?

– Vi har fået den garanti, at man overholder sejltiden på de 80 minutter. Det man sætter til af tid i havnen, skal man indhente på åbent vand. Det skulle der gerne være en meget større sandsynlighed for, at det sker med de her penge. Begrundelsen skal i hvert fald ikke være, at det er manøvreproblemer inde i Rønne Havn, for nu er man blevet kompenseret for at sætte yderligere fart på i åbent vand. Så vi har den garanti, at sejltiden i meget højere grad vil blive overholdt, siger Peter Juel-Jensen.

Men hvordan kan det være, at staten skal betale ekstra penge for det, man allerede har betalt for - nemlig en overfartstid på 80 minutter?

– Det har man haft en meget lang akademisk diskussion om, at der er ændrede sejlforhold inde i Rønne Havn. Og man kan sagtens sidde og vente på, at man kommer til en fælles konklusion på den diskussion. Mit problem er bare som bornholmsk valgt folketingspolitiker, at Bornholm ikke kan leve med, at færgerne ikke sejler og ankommer til tiden. Det er et problem, vi går ind og løser her. Hvem der har skylden for hvad - det er jeg selvfølgelig ikke bedøvende ligeglad med, men jeg synes ikke, at det skal komme bornholmerne til last, at vi ikke kan komme ind og ud af havnen på rette tid. Jeg synes, at den her transport, som er øens livsnerve, den er alt, alt for vigtig til det her. Og jeg er brandærgerlig over, at denne her diskussion er opstået, siger Peter Juel-Jensen.

Lea Wermelin er enig i med Peter Juel-Jensen i, hvad Bornholmslinjen skal levere med de ekstra penge i kassen.

– Vi skal kunne regne med vores færgetransport, og vi skal kunne regne med vores overfartstider. Det er egentlig min forventning, at når der kommer de her penge, så stopper den armlægning, siger hun.

Hvordan er I kommet i frem til de 13,3 millioner kroner om året er et passende beløb?

– Det er noget, som Molslinjen har gennemregnet og fremlagt et forventet krav om i Transportministeriet, og det har man så efterregnet i Transportministeriet. Jeg synes umiddelbart, at det lyder af rigtig mange penge, men jeg er også godt klar over, at når der skal indhentes minutter på Østersøen, og Express 5 åbner for motorerne på fuld kraft, så løber der også noget brændstof igennem. Det er en udregning, som jeg ikke har trykprøvet, for det har jeg ikke den tekniske indsigt i. Men jeg synes at det, man plejer at kunne nå frem til i samarbejde mellem Molslinjen og Transportministeriet, det plejer at holde vand. Så det tal har jeg taget for gode varer, siger Peter Juel-Jensen.

For Bornholmslinjen er det en glædelig overraskelse, at de kan se frem til et brændstoftilskud. Men det er også en reel overraskelse, for rederiet er endnu ikke blevet informeret af Transportministeriet om de nye penge.

– Det lyder positivt, og vi glæder os til at se detaljerne, når vi får dem fra Transportministeriet, siger Bornholmslinjens kommunikationschef, Jesper Maack.