Forældre problematiserer klassestørrelser

SKOLE

Bornholms Tidende har i de seneste dage dykket ned i en undersøgelse af forældres tilfredshed med de bornholmske folkeskoler, som børne- og skoleudvalget bestilte for både 2018 og 2020.

Skoleundersøgelsen 2020 viser overordnet, at forældretilfredsheden på mange parametre er steget siden 2018, men den viser også, at nogle af de problematikker, der var i 2018, forsat er til stede.

I undersøgelsen kan man læse de kommentarer, som forældrene er kommet med i deres besvarelse af spørgeskemaerne, som undersøgelsen er baseret på.

Her er der flere kommentarer vedrørende klassestørrelser, som forældrene også kobler med den uro og de inklusionsudfordringer, som vi gik i dybden med i avisen onsdag og torsdag.

En af forældrene skriver:

– Der er for mange elever i klasserne, hvor der er flere/mange børn, der kræver ekstra støtte.

En anden skriver:

– Der er meget uro i klassen på grund af elever med særlige behov, en meget høj klassekvotient (før sommerferien), manglende pædagogisk støtte og lærere, som har lidt for lang snor i forhold til uro. Jeg bebrejder sådan set ikke lærerne, og egentlig heller ikke ledelsen på skolen, for jeg tror ikke, de har økonomi til at gøre andet. Tilgengæld mener jeg, at politikerne i kommunalbestyrelsen ødelægger folkeskolen, fordi man har valgt at spare, optimere klassekvotienter, minimere specialtilbud m.m. i stedet for at vælge at satse på folkeskolen og tilføre de penge, som er nødvendige for at skabe en skole med færre elever pr. klasse og tilstrækkelig støtte, så man lettere kan håndtere børn med særlige behov.

Skoleundersøgelsen 2020 viser overordnet en øget tilfredshed blandt forældre med børn i folkeskolen. Men den viser også, at der fortsat er utilfredshed med uro i undervisningen, støtte til børn med særlige behov og klassestørrelser. Foto: Jacob Jepsen

Mindre klasser er ikke altid løsning

Skolechef Trine Schloss Pedersen anerkender forældrenes synspunkt, men mener ikke, at store klasser nødvendigvis medfører mere uro.

– Man skal anerkende, at det også er en faktor, vi skal bare også anerkende, at det ikke er den eneste. Vi ved fra forskning, at det ikke er en altoverskyggende enkeltfaktor, som bidrager til undervisningsforstyrrende uro. Vi skal kigge på, hvordan det opleves for forældre, for lærere og for eleven, og så have nogle gode dialoger om, hvad kan vi gøre i den lokale kontekst. For jeg tror, det er svært lige at sætte same size fits all omkring den her udfordring. Det er ikke altid, at små klasser er løsningen på det, siger hun.

Men i forhold til uro, så oplever nogle forældre, at det hænger sammen med klassestørrelsen. Er der noget, der forhindrer jer i at lave mindre klasser?

– Nogle gange deler vi klasserne op, netop af pædagogiske og sociale, læringsmæssige og didaktiske hensyn, men økonomi er jo altid en medspiller i forhold til løsningsmodellerne, fordi det kræver ekstra ressourcer. Jeg har ikke en ekstra pose penge, så jeg skal jo tage dem et andet sted fra. Man skal også bare vide, at det ikke altid er løsningen, for det kan også gøre ondt på en klasse, at man bare går ind og splitter dem. Nogle gange kan det være bedre, at man arbejder på en sådan vis, at man i nogle timer har support, siger Trine Schloss Pedersen.

Forældre overvejer skoleskift

I undersøgelsen fremgår det, at knap hver tredje forælder til børn i folkeskolen, 32,4 procent, har svaret "i mindre grad" eller "slet ikke" til påstanden om, at antallet af elever i klassen er tilpas.

Det fremgår også af undersøgelsen, at nogle forældre overvejer skoleskift på grund af klassestørrelsen.

En af forældrene skriver:

– Jeg ønsker, at mit barn kan have en hverdag med ro, og hvor der er plads til hendes behov, både læringsmæssigt, men også socialt. Ved at der er for mange børn i en klasse, skaber det stress hos læreren og dermed hos børnene. Derfor var mine tanker på en privatskole.

Trine Schloss Pedersen mener ikke, at omfanget af problemet er stort, men opfordrer de forældre, der har de overvejelser, til at snakke om deres bekymring med skolelederen på deres barns skole.

– Nu er det heldigvis fåtallet, fordi der dels er lav svarprocent på undersøgelsen, men også fordi de forældre, der ytrer sig, er et fåtal. Men det ændrer ikke på, at der er familier, som oplever det, og jeg vil opfordre alle forældre til at have en god dialog med deres respektive skoleledere og lærerne omkring det her. Jeg skal ikke afvise, at der er tilfælde, hvor man synes, det ikke er optimalt for ens barn, men når det så er sagt, så hvis vi kigger på børnenes trivsel og læringsudbytte, så spiller det en mindre rolle. Derfor håber jeg, at man har nogle gode dialoger med skolelederne og får sat flere ord på, hvad det handler om, hvis man har brug for at skifte skole på grund af klassestørrelse, siger hun.

Vil inddrage forældre mere

Hvad gør I i Center for Skole for at mindske skoleskift?

– Først og fremmest mener jeg, at attraktive skoler leverer attraktive resultater. Den bornholmske folkeskole er virkelig godt på vej, og vi har også skoler, som ligger helt i toppen i Danmark i forhold til evnen til at løfte eleverne. Vi skal blive endnu bedre til at profittere af det og dele best practice med hinanden. Det er et spor. Så er vi også optagede af at fortælle den gode historie om den bornholmske folkeskole. Det har vi måske ikke altid været særligt gode til, men der sker rigtig mange spændende ting, så det handler også om at få øje på det, og der skal vi selv være primus motor. Og så handler det om, at vi skal være gode i skolerne. Det handler både om at have stærke skoleledermuskler, og det handler om, at vi skaber gode rammer for de fagprofessionelles mulighed for faglig udvikling. Og til sidst, men ikke mindst, er skole noget, vi skaber sammen. Vi skal blive endnu bedre til at drage forældre, lærere, skoleledere og lokalsamfundet ind, når vi tænker skoleudvikling, siger Trine Schloss Pedersen.

Hvordan gør I det?

– Det handler om at være lydhør og invitere forældre ind. Når nogle af de forældre, som popper op her med en vred, ked eller skuffet stemme, så er det mit stærke ønske, at de kommer og får talt om det med skolelederen. Og jeg ved, at de faktisk også gerne vil invitere endnu mere ind. Når vi arbejder med at dele best practice med hinanden, så har jeg for eksempel en arbejdsgruppe på tværs af skolerne, som arbejder med det gode forældresamarbejde, hvor der iøvrigt også sidder forældre og skoleledere med. På den måde er det også en anledning til at give næring til, at skole er noget, vi skaber sammen, siger skolechefen.