Fra andet sæts start sad de tungt på kampen. Midtvejs i sættet førte danskerne 11-7 og udbyggede derfra føringen til sætsejr på 21-13.
Mønsteret var det samme i det meste af tredje sæt. Christiansen og Bøje bragte sig foran 13-7, men pludselig fik kineserne fat igen og fik efter en god stime udlignet til 17-17.
De to danskere rystede ikke på hænderne. De genoprettede straks føringen, og efter kampens længste duel kunne Mathias Christiansen slå bolden i gulvet til 20-18.
Det udløste to matchbolde, men der var kun brug for den første, inden triumfen var i hus.
Samarbejdet mellem Mathias Christiansen og Alexandra Bøje har været på pause, mens Christiansen har afsonet et års karantæne for brud på antidopingreglerne.