Forsinker færgen med vilje

Expresserne ankommer konsekvent for sent. Det er en aktiv beslutning, som rederiet har truffet.

Færgen er ikke i havn om få minutter. Selvom den burde have været det. For Bornholmslinjen har bedt deres kaptajner om konsekvent at anløbe havnene i både Rønne og Ystad så sent, som det overhovedet er muligt uden at udløse en bod til Transportministeriet. Hvilket sker ved 10 minutters forsinkelse.

Det har flere kilder i rederiet bekræftet over for Tidende.

For at efterprøve omfanget af forsinkelserne, har Tidende tjekket alle anløbstider i Rønne og Ystad gennem tre døgn med en satellitovervågningstjeneste. Ingen færger er ankommet rettidigt eller før tid. Men der er heller ikke nogen, som har været 10 minutter forsinket og dermed udløst en regning fra Transportministeriet. Højst ni minutter. Og gennemsnitsforsinkelsen har været på 6 minutter og 40 sekunder målt på 18 afgange

De konsekvente forsinkelser irriterer Martin Olsen, der er næstformand i Bornholms Passagerforening.

– Det er ikke holdbart, at de begynder at lege med nogle ekstra minutter, og jeg har selv bemærket, at de kommer for sent i begge havne. Det har ellers ikke været noget problem, inden de bad om de her 10 minutters ekstra sejltid, siger han.

Rederiet er forpligtet

Selvom ni minutters forsinkelse ikke udløser en bod, er det ikke ok med selvregulerende sejltid.

Transportministeriet oplyser til Tidende, at man overvåger Bornholmslinjens afgangs- og ankomsttider, samt at det ikke er meningen, rederiet konsekvent skal anløbe for sent, selvom de holder sig under den bodsudløsende grænse på ni minutter. Det fremgår også af kontrakten mellem Transportministeriet og Bornholmslinjen, at forsinkelser på 0-10 minutter netop også betegnes som forsinkelser. Samtidig står der, at:

”Operatøren er forpligtet til at sikre, at færgerne ankommer til tiden i henhold til den til enhver tid gældende offentliggjorte sejlplan.”

Bornholmslinjen bad tidligere i år om lov til at forlænge overfartstiden med 10 minutter fra 80 til 90 for at spare brændstof på grund af havneudvidelsen i Rønne. Det ønske sagde Trafikkontaktrådet nej til, men ved at spekulere i konsekvent at være for sent på den, har rederiet alligevel opnået noget af det, de ønskede. Den går dog ikke ifølge Martin Olsen.

– De skal følge kontrakten. Kontrakten siger, de må sejle ni minutter før tid, hvis alle er med. Men de skal ankomme til tiden, for det er det, der står i kontrakten. Hvis vi de begynder at lægge fiktive minutter til, så misbruger de det nej, som kom i forbindelse med deres ønske om at få 10 minutter ekstra sejltid, siger han.

Ja, det gør vi

Bornholmslinjen lægger ikke skjul på, at de har bedt kaptajnerne sætte farten ned.

– Det er rigtigt, at vi lige nu aktivt udnytter den fleksibilitet, der er i kontrakten med Transportministeriet. Da vi fremlagde vores ønske om at forlænge overfartstiden til 90 minutter, havde vi en åben diskussion i Trafikkontaktrådet. Der sagde formanden eksplicit, det var en mulighed at anvende den fleksibilitet. Så ja – det er helt rigtigt, at vi har bedt vores kaptajner om at passe på olieforbruget i den her periode, samtidig med, at de holder fokus på tilstødende transport og eventuelle ambulancer, siger kommunikationschef i Bornholmslinjen, Jesper Maack.

Men der står ikke noget om fleksibilitet i kontrakten med Transportministeriet. Der står, I skal ankomme til tiden, og det også er at betegne som en forsinkelse, hvis man ankommer ét minut for sent, selvom det ikke udløser en bod. Så hvordan kan det være, at I konsekvent ankommer for sent?

– Vores omstændigheder har jo ændret sig. Vi sejler på en anden rute i dag, og en anden rute, som dokumenterbart pålægger os længere sejltid af årsager, der er uden for vores indflydelse. Og det er derfor, vi forsøger at afbøde diverse konsekvenser lige nu ved at udnytte den fleksibilitet, som ligger i kontrakten. Vi har målt fra januar til 15. marts, og vores tal siger, at der er tale om to minutters forlænget sejltid i snit.

Vi har målt ankomsttiderne de seneste tre døgn. Der er forsinkelserne på over seks minutter i gennemsnit. Så de tal passer ikke helt med hinanden.

– Ruten har ændret sig markant. Vi ved, at vi skal bruge fire minutter ekstra sejltid den ene vej og otte et halvt minut den anden vej. Det er grunden til, at vi sejler sådan lige nu for at afbøde de værste konsekvenser af det. Og så ved vi, at det er i en begrænset periode, for lige om lidt kan vi ikke længere spekulere i at vende færgerne hurtigere i begge havne.

Hvad kommer der så til at ske?

– Når det bliver højsæson, vil der være alt for mange biler og for mange mennesker, der skal med fra begge sider. Så kan man diskutere, hvad det kommer til at betyde af forsinkelser, og der har vi været helt åbne i processen om, at der vil være dage, hvor forsinkelserne vil akkumulere sig, fordi vi ikke kan nå at sejle det ind. Der har vi spillet med helt åbne kort.

Hvordan vil det kunne forsvares, at I ikke kommer til at overholde fartplanen?

– Vi har været helt åbne om, at medmindre der er nogen, der siger, at vi skal sejle endnu hurtigere, udlede meget mere CO2, bruge 15-20 millioner kroner mere i olieomkostninger og så bare sige – nå, den æder vi, så er vi nødt til at finde en løsning. Jeg ved heller ikke, om der er nogen, der kan forlange det af os og samtidig synes, det er en god idé i forhold til klimaet, at vi skal bruge så meget mere olie. Vi gør både det her af hensynet til klimaet og vores egen kasse, og vi er ikke ansvarlige for, at ruten er blevet ændret markant, fordi Rønne Havn skal udvide, lyder det fra Jesper Maack.

De argumenter giver Martin Olsen ikke meget for.

– Det her med, at de skal bruge ekstra olie på grund af omlægning af ruten, er et mellemværende mellem Rønne Havn og Bornholmslinjen, samt ministeriet og Bornholmslinjen. Det skal ikke gå ud over passagerne. Der ligger en kontrakt, og hvis den ikke er ændret af ministeriet, er det den, der skal følges. Det skal ikke gå ud over passagerne, at Rønne Havn skal udvides. Forbrugerne er blevet lovet en overfartstid på en time og 20 minutter, og det er det, som forbrugerne har købt. Hvis de kommer godt seks minutter for sent, er det at tage kunderne som gidsler. For kunderne får ikke den vare, de har købt, siger han.