Forældre mener, der mangler støtte til elever med særlige behov

SKOLE

Forældre til elever i folkeskolen er blevet lidt mere tilfredse med folkeskolen i forhold til at inkludere alle elever i klassen.

Det viser skoleundersøgelsen 2020, der for nyligt blev offentliggjort.

Undersøgelsen er baseret på tre spørgeskemaundersøgelser, der er sendt ud til forældre til børn, der går i 0.-9. klasse, og kommer som en efterfølger til skoleundersøgelsen i 2018.

Det er derfor muligt at sammenligne tilfredsheden med de bornholmske folkeskoler på en række punkter, herunder inklusion, som vi dykker ned i i denne artikel.

I undersøgelsen peger flere forældre på, at der mangler støtte til elever med særlige behov.

Udfordring at rumme særlige behov

I både undersøgelsen fra 2018 og 2020 er forældrene blevet spurgt, hvor tilfredse de er med folkeskolen i forhold til at inkludere alle elever i klassen.

I 2018 var 42 procent "meget tilfredse" eller "tilfredse", og i 2020 er den andel steget til 52,1 procent.

Altså har over halvdelen af de forældre, som har besvaret spørgsmålet, svaret, at de er tilfredse med folkeskolernes evne til at inkludere alle elever.

Samtidig er andelen af "meget utilfredse" og "utilfredse" faldet fra 19 procent til 12,8 procent.

Men dykker man ned i spørgsmålene om inklusion, hvor det handler om elever med særlige behov, er forældrene mere splittede i opfattelsen af, om folkeskolerne rummer dem godt nok.

42,6 procent af forældrene svarer, at folkeskolen kun "i mindre grad" eller "slet ikke" kan rumme børn med særlige behov, mens 40,3 procent mener, at folkeskolen "i høj grad" eller "i nogen grad" kan rumme børn med særlige behov.

I kommentarerne til spørgsmålene omkring børn med særlige behov, skriver flere forældre, at klasserne udfordres af for mange elever med særlige behov.

En af forældrene skriver:

– Der er rigtig mange børn med særlige behov i klassen, som ikke får den hjælp, som de har brug for. Det resulterer i, at der er megen uro i undervisningen. Og de stille børn får ikke den opmærksomhed, ro og læring, som de har krav på.

En anden skriver:

– Der er for mange elever med særlige behov. Inklusionstankegangen er teoretisk fin, men i praksis er det en politisk fallitspareøvelse, som desværre har voldsomt negative konsekvenser for den enkelte elev.

Kobler uro og inklusion

Trine Schloss Pedersen, der er chef for Center for Skole i Bornholms Regionskommune, mener også, at den uro, som nogle forældre påpeger i skoleundersøgelsen, hænger sammen med inklusion.

– Det er jeg ikke i tvivl om. Vi ved fra forskningen, at der er en sammenhæng. Inklusion er jo et meget bredt begreb som sådan, men som med den undervisningsforstyrrende uro, er vi nødt til at se på, hvad vi forstår ved udfordringerne omkring inklusion fra skole til skole og i virkeligheden også fra klasse til klasse, for det vil være forskelligt, siger hun.

Alle landets folkeskoler er pålagt at inkludere elever med særlige behov i den almindelige undervisning, og det kan også lade sig gøre med de rette rammer, mener skolechefen.

– Grundlæggende har vi jo et stærkt ønske om, at folkeskolen skal være en skole, hvor der er plads til alle. Og det er iøvrigt heller ikke noget, Bornholms Regionskommune bestemmer. Det har vi en lovgivningsmæssig forpligtigelse til. Men det kræver også, at vi har fagprofessionelle, der har fået mulighed for at være gearet til den udfordring, siger hun.

Skolechefen fortæller, at lærere og pædagoger på øens folkeskoler selv efterspørger mere uddannelse for at kunne tackle inklusionsopgaven, og at Center på Skole vil imødekomme det.

– Jeg ved, at lærere og pædagoger har efterlyst at få noget mere uddannelse indenfor det her område, så det skal vi investere i. Det handler også om at skabe nogle rammer og betingelser for, at lærere og pædagoger lærer af hinanden og sparer med hinanden og ser det som en fælles udfordring, siger hun.

Ifølge Trine Schloss Pedersen får skolerne og lærerne de betingelser blandt andet igennem læringsfællesskaber på de enkelte skoler og på tværs af skolerne.

– I det her år har vi gjort rigtig meget ud af at skabe nogle gode rammer for det, vi kalder professionelle læringsfællesskaber. Altså hvor skoler og lærere sætter sig sammen og kigger på mønstre, adfærd og læringsbetingelser, som de gerne vil have ændret. Det glæder vi os til at høste flere erfaringer fra, siger hun.

Ikke nok støtte

Selvom skoleundersøgelsen 2020 overordnet viser en øget tilfredshed i forhold til inklusion i folkeskolen, er der flere forældre, der problematiserer inklusion i deres svar til spørgsmålene omkring elever med særlige behov.

Flere forældre skriver i deres kommentarer, at de ikke mener, elever med særlig behov får den nødvendige støtte.

– Der mangler i den grad støtte til de elever, der har dette behov, skriver en af forældrene.

– Lærerne har simpelthen ikke tid nok til undervisningen, når de også skal håndtere de særlige elever. Er der i sjældne tilfælde tildelt ekstra støtte til elever med særlige behov, så udfases det lynhurtigt, og så står læreren igen alene med udfordringerne, skriver en anden.

Trine Schloss Pedersen er ked af, at det er den oplevelse, forældrene bag kommentarerne i undersøgelsen har, men forklarer, at det også handler om ressourcer.

– Det bliver jeg ked af at høre, for vi har en forpligtelse til at sørge for, at eleverne får den støtte, som de fagprofessionelle sammen med forældrene vurderer, at barnet har behov for. Men det er også et ressourcespørgsmål, og vi må erkende, der er ikke midler til alt det, vi gerne vil gøre, siger hun.

Skolechefen fortæller, at hun er ved at få afdækket, hvordan de penge, som skoleområdet bliver tildelt, bruges bedst muligt fremover.

– For nogle år siden bevilgede man penge til en tovoksen-ordning på skolerne, og jeg er selvfølgelig optaget af, hvad effekten er af det. Hvad den oplevede effekt er, og hvad der er kommet ud af de der midler. Jeg ser på, om vi kan bruge de midler endnu klogere, og jeg er også optaget af at få afdækket, hvad det er for nogle enkeltintegrerede indsatser, man arbejder med på skolerne. Lige den analyse har man ikke gjort så meget ud af tidligere, så derfor er jeg selvfølgelig nysgerrig på det, og jeg tænker også, at jeg skal bruge det som et afsæt til at finde ud af, hvad det næste bedste skridt er, for at sikre os, at vi kan tilbyde den støtte til de børn, der har behov for det, siger hun.

Mangler kompetencer til inklusion

Nogle af de forældre, der har besvaret spørgskemaundersøgelsen, har børn med særlige behov.

I kommentarerne til spørgsmålene om konklusion, skriver flere, at skolen har svært ved at rumme deres barn.

– Har selv en datter med særligt behov, og her synes jeg desværre ikke, at inklusionen virker, og lærerne har svært ved at rumme et anderledes barn, der kan have det svært i løbet af en dag, skriver en forælder.

I undersøgelsen efterlyser flere forældre også, at skolernes personale bliver uddannet til de udfordringer, inklusionen af børn med særlige behov giver.

– Jeg oplever, at der i al for høj grad er elever, som personalet ikke har kompetencer/ressourcer (primært uddannelse og voksenhænder) til at undervise og hjælpe til en god skoledag, er en af kommentarerne.

En anden er:

– Skolen vil gerne rumme elever med særlige behov, men virkeligheden viser, at den opgave magter de ikke. Personalet er ikke uddannet til det, der er ikke afsat ressourcer nok til en sammenhængende indsats.

Trine Schloss Pedersen mener lige som forældrene, at folkeskolen skal have flere kompetencer til at håndtere inklusionsudfordringerne. Hun mener, at folkeskolerne skal lære mere af specialområdet.

– Jeg har en stærk ambition om, at vi får lukreret mere på de ressourcer, der er på specialskolerne, fordi de har viden på det her område, og vi skal simpelthen have flere specialpædagogiske kompetencer ind i skolen. Det oplever lærere, pædagoger og ledere også, at der er brug for, men det er ikke bare lige. Dels er der rekrutteringsudfordringer, men der er også opbygget nogle kulturer omkring, hvordan man plejer at arbejde med det. Men jeg har i hvert fald til hensigt at skrue mere op for samarbejdet mellem almenskolen og så specialskolerne, siger hun.

Kan folkeskolen rumme alle elever med særlige behov?

– Nej. Det kan de ikke, og det skal de heller ikke i min optik. Vi skal gøre os umage med at rumme mange, men jeg kommer aldrig til at sige, at vi kan undvære specialskolerne. Vi skal bare sikre os, at vi virkelig gør os umage med at skabe nogle læringsmiljøer, der inviterer alle børn med ind i folkeskolen, og hvis det ikke lykkes, så skal vi også erkende, at vi har en helt særlige forpligtigelse, at det barn får det tilbud, som det barn har brug for, siger Trine Schloss Pedersen.