Morten Riis om skoleområdet: ‘Vi er ikke i mål, men vi har gjort markante fremskridt’

Morten Riis om skoleområdet:  ‘Vi er ikke i mål, men vi har gjort markante fremskridt’
Børne- og Skoleudvalgsformand Morten Riis (EL). Arkivfoto: Jakob Jepsen
| ABONNENT | 15. APR 2021 • 15:11
| ABONNENT
15. APR 2021 • 15:11

SKOLE

Bornholms Tidende har de seneste dage gennemgået de største kritikpunkter i skoleundersøgelsen 2020, som er lavet for at undersøge baggrunden for forældres valg af skole til deres børn samt afdække tilfredsheden med folkeskolen.

Børne- og Skoleudvalgsformand Morten Riis (EL) forholder sig her til kritikpunkterne og svarer på, hvad han som formand på området vil gøre for at mindske de problemer, som nogle forældre fortsat oplever i den bornholmske folkekskole.

Hvad tænker du som formand om den nye skoleundersøgelse 2020?

– Helt overordnet er jeg glad for, at undersøgelsen viser, at vores folkeskole gør det bedre på alle parametre. Men den viser også, at der er en andel, en for stor andel, der ikke er tilfredse, og det skal vi have gjort noget ved. Vi ikke er i mål, men jeg synes, vi har gjort markante fremskridt.

Hvad tænker du om kommentarerne til problemer med uro og brug af høreværn?

– Det lyder umiddelbart voldsomt, at der er elever, der bruger høreværn, for så lyder det som om, der er alt for meget larm. Men nogle bruger det jo også som et værktøj, hvis de virkelig skal koncentrere sig. Jeg kender det selv fra mit tidligere arbejde, hvor jeg ofte brugte høreværn. Det kan være en god hjælp til at koncentrere sig, så det er fint, hvis det kan bruges til at holde fokus, men det er klart, at det skal jo ikke være fordi, der er så meget uro, at man ikke kan komme igennem undervisningen uden.

Hvad vil du gøre for at mindske problemet med uro?

– Vi har fokus på den undervisningsforstyrrende uro, og hvordan vi skaber nogle rammer, der gør, at den bliver mindsket. Siden august sidste år har vi været i gang med at lave det, vi kalder mellemformer (særlige skoletilbud på Svartingedal Skole, Paradisbakkeskolen og Åvangsskolen, red.), som i højere grad møder de behov, som nogle elever har med for eksempel indlæringsvanskeligheder eller ekstra behov for ro og forudsigelighed. Vi har også rullet tovoksenordninger ud, som også kan være med til at sikre mere ro og klasseledelse ude på skolerne. Jeg tror egentlig, vi er på rette vej, men måske endnu mangler at se den fulde effekt af det.

40 procent af forældrene i undersøgelsen mener ikke, folkeskolen kan rumme elever med særlige behov godt nok. Hvad tænker du om det?

– Der er nogle forældre, der synes, at børn med særlige behov slet ikke skal være i folkeskolen, og det er jeg grundlæggende uenig i. Jeg mener ikke, at alle elever skal være i den almene skole. Vi skal stadig have vores specialskoler, som også er vores pædagogfaglige videnscentraler. Men jeg mener, vi så vidt muligt skal forsøge at rumme de fleste børn i folkeskolen. Jeg kan godt forstå, at man som forælder kan have oplevelsen af, at der er børn i klassen, som forstyrrer ens barn, og at de derfor synes, de børn skal væk. Men løsningen er ikke at fjerne dem. Løsningen er at lave rammerne om, så de kan rummes.

Hvad vil I gøre for, at folkeskolen kan det?

– Der skal måske flere voksenkræfter til og nogle bedre rammer, så de børn, der ofte skaber uro, kan være i folkeskolen. Hvis man spørger mig, skal vi se det på samme måde som med handicapkonventionen; det er ikke børnene, der skal tilpasse sig, men rammerne i samfundet, der skal kunne rumme dem. Så kan der være tilfælde, hvor det er nødvendigt med et miljø, hvor rammerne er endnu mere tilpasset. For eksempel som de mellemformer, som vi arbejder med. Og så skal vi også sikre os, at vores personale på folkeskolerne har flere specialpædagogiske færdigheder, så de også føler, de kan magte opgaven med at rumme børn med særlige behov.

Klassestørrelser bliver også nævnt i forbindelse med uro og inklusionsudfordringer. Hvad afholder jer fra at lave mindre klasser?

– Det er, at det er meget dyrt. Vi kan godt se på, hvad det betyder, hvis vi går ned fra et loft på 28 til 27 elever. Sidste gang man gik ned i antallet, var det vist med tre elever. Det kunne jeg godt tænke mig, at vi gjorde, men det er meget dyrt. Og hvis vi forestiller os, at vi havde pengene til det, skal vi også overveje, om det så også er den bedste løsning. Måske er det bedre at have flere voksne til de store klasser i stedet. Vi har afsat penge til tovoksenordninger, men vi har ikke sagt til skolerne, hvordan de skal gøre det. Det er lagt ud til skolerne selv, for det kan være forskelligt, hvad de synes, der er behov for.

I undersøgelsen fremgår det, at store klasser får nogle forældre til at overveje at flytte deres barn fra folkeskole til privatskole. Bør I ikke sætte antallet af elever i klasserne ned, hvis I vil styrke folkekskolen?

– Jo, og det vil jeg også rigtig gerne, men vi skal både have pengene til det og politisk flertal for det.