For ham viser prisen både, at det var det rigtige tidspunkt at sælge elnettet på, samt at selskabet er mere værd for en køber, der kan udvikle elnettet, end for Beof, der kun kan drive det videre med begrænsede investeringsmuligheder.
Forbrugere får plads bestyrelse
Konkret fortsætter El-Net Øst som et selvstændigt datterselskab med egen bestyrelse i EWII-koncernen. Det er aftalt, at der skal vælges to lokale forbrugerrepræsentanter til bestyrelsen i El-Net Øst, således at der også i fremtiden sikres en demokratisk medindflydelse på udviklingen af det bornholmske elnet. Det har været et centralt element for Beofs bestyrelse, at den lokale indflydelse er til stede.
Beof og EWII har i en del år samarbejdet om blandt andet indkøb, så de kender hinanden ganske godt.
– EWII er dygtigt drevet og har en størrelse, der gør, at der vil være oplagte muligheder for at udnytte synergier, udvikle selskabet og ganske enkelt være mere effektive end Beof, siger Lars Goldschmidt.