Bekymret landbrug efter svinevalg: Derfor risikerer vi at lukke

Hos landbrugsformand Peter Sonne er der store bekymringer i det regeringsgrundlag, der er fremlagt. Der er små positive ting, men langt det meste er negativt for landbruget, mener han.

I ugerne op til valget endte der med at være rigtig meget snak om dansk landbrug.

Det blev også kaldt et 'svinevalg', og dansk landbrug er også blandt noget af det, der fylder i regeringsgrundlaget, som Firkløverregeringen har fremlagt.

De mange ting kommer dog til at koste penge - også for landbruget - og det bekymrer formanden for Bornholms Landbrug og Fødevarer, Peter Sonne.

– Jeg er bekymret på mine og alle mine kollegaers vegne for, at vi stiller så store krav til dansk landbrug, at vi udfaser produktionen, og at den flytter til udlandet, begynder han.

Her nævner han eksempelvis kravene på dyrevelfærdsområdet, hvor meget af snakken i valget gik på bedre dyrevelfærd.

– Nu ved jeg ikke, hvordan og hvorledes de vil udmønte det, men det kommer til at koste penge. Det er slet ikke gratis at lave de investeringer, der skal til. Men det er også stærkt bekymrende, hvis det forslag om stop for nye stalde kommer igennem. For det er kun ved hjælp af nye stalde, vi kan få implementeret nye dyrevelfærdstiltag, siger formanden.

I regeringsgrundlaget er der nemlig fremlagt et midlertidigt stop for nyetableringer og udvidelser af konventionel griseproduktion, men der skal laves rigtig meget om i de nuværende produktioner, hvis man skal leve op til nye krav på området.

– Den produktion, vi har nu, er baseret på den lovgivning, der har været. Der er allerede nu et arbejde i gang med, at grisene skal gå løse, så der er en køreplan, og vi skal som erhverv have en rimelig tidsfrist til at kunne afskrive bygningerne, vi har nu. Ellers lukker vi dansk griseproduktion, siger han.

– Der kommer ting i 2035 og 2040, som vi skal leve op til. Det er allerede sat i gang, og det kommer vi jo som landmænd til at tage bestik af på vores bedrifter.

Kommunerne får indflydelse

Der bliver også snakket om, at kommunalbestyrelserne kommer til at få større indflydelse senere hen, når en landmand søger om tilladelse til at udvide sin svineproduktion. Det er godt nyt, mener Peter Sonne.

– Det er positivt, tror jeg, og det er noget, jeg hilser velkommen. Jeg tror, der er mange bornholmere og en del i kommunalbestyrelsen, der er klar over, at det bornholmske landbrug bidrager med en del beskæftigelse, og de kan bedre se på lokale behov, siger han.

Den del er borgmester Frederik Tolstrup (V) også klar på, men der er alligevel nogle ting i det, der ikke nødvendigvis er positivt for landbruget.

– Jeg kan ikke have noget imod, at kommunalbestyrelserne får mere at skulle have sagt. Der bliver mere forskelsbehandling af landbruget, alt efter hvor i landet du er, men der er også en rimelighed i, at hvis lokalbefolkningen ønsker en anden vej, skal man kunne arbejde for det, siger borgmesteren.

Regeringen skriver i grundlaget, at den vil "give kommunerne hjemmel til at afvise udvidelser og nyetablering af svineproduktion ud fra en helhedsvurdering, der bl.a. omfatter konsekvenser for natur, miljø og naboer".

Generelt har borgmesteren også sine betragtninger på landbruget i grundlaget.

– Omkring landbruget er jeg lidt bekymret, fordi landbruget spiller en rolle i Bornholms erhvervsliv, og mit indtryk er lidt, at landbruget for regeringen bare er forurening. For os på Bornholm er det mange helårsarbejdspladser, skattegrundlag og en masse industri. Derfor er jeg spændt på, hvor meget usikkerhed regeringen får skabt omkring udviklingen af vores landbrug, for det bliver en konkret omkostning for det bornholmske samfund.

Er du bekymret for slagteriets fremtid?

– Nej, det er for tidligt at sige noget om, hvad det betyder, men selve retorikken fra regeringen skaber utryghed blandt de landmænd, der skal investere. Og det skaber manglende fremtidig forretning og kommuneskat. Og dét bekymrer mig, for det vil på længere sigt udhule en del af vores skattegrundlag, siger Frederik Tolstrup.

Firepart

I regeringsgrundlaget står der desuden, at der tages initiativ til en "firepartsaftale om fremtiden griseproduktion".

Heri vil regeringen have en omfattende omlægning af den eksisterende griseproduktion, og det skal ske i samarbejde med blandt andet landbruget, men også "natur-, dyre- og miljøorganisationer samt arbejdsmarkedets parter inden for fødevareerhvervet", fremgår det.

Peter Sonne tror også, at landbruget vil gå positivt ind i fireparten, men han mener faktisk, at der skal flere aktører ind, så det bliver til en fem- eller sekspart.

– Det er fint, hvis det er en bindende aftale, og at vi ikke efter et år skal have endnu flere ting, der skal løftes. Men der skal flere parter ind i den. Vi skal have forbrugerne og detailhandlen med, siger han og fortsætter:

– Set fra mit perspektiv nytter det ikke noget, at man pålægger dansk landbrug en masse krav og restriktioner, som påvirker os i økonomisk negativ retning, samtidig med at man kan gå ned i køledisken i brugsen og Netto, hvor man kan finde masser af udenlandsk kød. Forbrugerne skal vide, at man ikke kan få dyrevelfærd og mere til, og stadigvæk gå efter det billigste tilbud på det.

I regeringsgrundlaget finder man hele ni punkter på, hvad regeringen vil lave af strukturelle tiltag, seks punkter til tiltag her og nu, ligesom der igangsættes øvrige initiativer på området.

En af tingene er, at landbrugsstøtten skal omfordeles, og det er rigtig fint, mener Peter Sonne. Det skal bare foregå på EU-niveau, så det bliver lige på tværs af EU-nationerne.

Skal ske på markedsvilkår

Dertil er der naturligvis også det nationale sprøjteforbud på sårbare grundvandsdannende områder, som de fleste partier var enige om i valgkampen.

– Det kommer også til få at stor betydning for Bornholm. Jeg ved ikke præcist, hvor meget det er, men Bornholm står cirka for en procent af den danske landbrugsjord. Det svarer ved sprøjteforbuddet til 1.600 hektar, så det kommer især til at ramme den enkelte landmand, siger Peter Sonne.

Derfor skal der kompensation for det udbyttetab, man får, hvis man ikke må sprøjte eller gøde marken længere. Ellers skal den købes ud på markedsvilkår.

– Kreditforeningerne og banker har vurderet jorden ud fra, at vi kan dyrke forskellige afgrøder på markerne, og det har vi belånt jorden til. Derfor mener jeg, at vi skal have kompentation og næsten helst, at de køber jorden på markedsvilkår, fordi de så kan gøre med jorden, hvad de vil. Det bliver dyrt.

Han kommer også med et eksempel på, hvordan det rammer den enkelte landmand taget ud fra en situation, mange står i: Boligkøb.

– Hvis man har købt et hus, der har 100 kvadratmeter beboelse, og man får at vide af staten, at du nu kun må bruge 75 kvadratmeter, så har du 25 kvadratmeter, du ikke må bruge. Det ville de fleste nok blive irriteret over, fordi man har købt hele huset, og så bliver det væsentlig mindre værd nu.

Peter Sonne fortæller desuden, at der er positive ting i regeringsgrundlaget, hvor der eksempelvis er noget om energiudgifter og andre ting.

– Men det negative fylder mest, og det er en kæmpe omvæltning, som kommer til at koste mange penge. Vi lever af det, og det skal ikke være en lang klagesang, men der er sorte skyer over dansk landbrug lige nu.

I regeringen kommer der dog ikke til at være en landbrugsminister, på trods af, at landbruget fylder meget i regeringsgrundlaget. Faktisk er det første gang siden 1896, altså 130 år siden, at Danmark ikke har en landbrugsminister. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri nedlægges nemlig og overtages af andre områder. De fleste områder placeres i Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd, men også Erhvervs-, Justits-, Transport- og Miljøministerierne kommer til at overtage områder fra det gamle landbrugsministerium.