Og som kan sætte en standard for, hvad der kan lade sig gøre?
– Jamen, der bliver sat en standard nu, for der er et kæmpe pres. Jeg er ven med direktøren i Live Nation, som er verdens største koncertorganisation, og som laver både Royal Arena, Copenhell, Heartland og andre festivaller, og de presser hårdt på for at få en afklaring, siger Henrik Lehmann.
I mandags meddelte Erhvervsministeriet, at regeringen sammen med Venstre, SF, de radikale, Enhedslisten, de konservative og Alternativet er klar med en aftale om kompensation til arrangørerne for en halv milliard kroner i tilfælde af, at der hen over sommeren 2021 skulle være et gældende forsamlingsforbud, som umuliggør afvikling af festivaler og større arrangementer.
– Kompensationsordningen betyder, at arrangementer med flere end 350 gæster kan få kompensation, og det vil sige, at festivalerne er sikret, hvis de bliver nødt til at lukke ned, siger Henrik Lehmann.
– Og man har jo også rent videnskabeligt fundet frem til, at corona smitter utroligt lidt udendørs, så man burde være mere lempelig med udendørs arrangementer.