Demonstration for syriske flygtninge

Demonstration for syriske flygtninge
Onsdag er der igen demonstration mod udvisning af syriske flygtninge på Store Torv. Arkivfoto: Berit Hvassum
| 17. MAJ 2021 • 10:47
Henrik Nielsen
Journalist

17. MAJ 2021 • 10:47

POLITIK

For en måneds tid siden blev der på Store Torv i Rønne demonstreret mod udvisning af flygtninge til Syrien. Onsdag sker det igen, og budskabet er det samme, fremgår det af Facebook.

"Regeringen er begyndt at inddrage opholdstilladelser for syriske flygtninge i Danmark for at udvise dem til Assads brutale regime. Fra borgergrupper landet rundt er der et opråb til regeringen: Stop udvisninger til Syrien. Beskyt syriske medborgere", står der i indkaldelsen.

Bag demonstrationen står Trine Staur, Rawan Abdullah og Bornholms Flygtningevenner. De opfordrer alle til at bære mundbind og holde afstand samt at blive testet, før de deltager i demonstrationen, der begynder klokken 17.