Blandt utallige stjernestunder: Her er top 10 over de bornholmske fund

HISTORIE

En kun 3,7 centimeter høj ugle – et lille dragtspænde i bronze – fra jernalderens Nexø – topper en top 10-liste, som Peter Vang Petersen, museumsinspektør på Nationalmuseet, har fået til opgave at udfærdige over øens amatørarkæologers detektorfund i bogen ”De første og de største Fund”.

Øjnene er gjort ekstra markante med indlægninger af orange glas med store sorte glaspupiller. Kroppen er udfyldt med grøn emalje, hvori er indlagt fem cirkelformede figurer i rødt, gult og sort glas i en tid, hvor kulører på metalsmykker ellers almindeligvis begrænsede sig til naturlige metalfarver.

Det både smukke og enestående fund blev gjort i 2014 af Kim Lund-Hansen med metaldetektor i forbindelse med Bornholms Museums arkæologiske undersøgelser forud for byggeriet af Nexø Børnehus med Christina Seehusen som udgravningsleder.

Nexøs kloge ugle i sin storøjede løjerlighed. Foto: Nationalmuseet

”Uglesete” skyldnere

Den ikoniske ugle har i stiliseret form fundet vej til både forstuegulvet i Nexø Børnehus og på betalingskortene for det populærvidenskabelige tidsskrift Skalk, hvor de store, fremadrettede appellerende øjne kan få skyldnerne til at føle sig ”uglesete”.

Finderen Kim Lund-Hansen ved uglen, som den gengives på forstuegulvet i Nexø Børnehus. Foto: Tore Lund-Hansen


På listen optræder en omtrent jævnaldrende cikadefibel fra Vestermarie fundet af Rene Laursen og en skålfibula, der udlægges som en stiliseret udgave af en krybende ulv, fundet af Karl Kristian Kofoed i 2002 samt en ravnefibula fra Olsker af samme finder. En spændstig hest fra Aaker har Jack Simonsen som finder.

Også fra dyreriget er Ingvard Pedersens pundtunge dragesmykke af forgyldt sølv fra 700-årene, fundet 2002 ved Store Smørengegaard, der får ”en høvding værdigt” med på vejen. Hertil kommer Sebastian Lunds ”kentauer” fra Aaker, Kaj Pedersens valkyrie fra Klemensker samt langstrakt woodoo-dukke i guld – også fundet af Kim Lund-Hansen ved Smørenges ”guldhul”.

Relikviekorsene

Endelig runder nationalmuseumsdirektøren listen af med et af de tre relikviekors fra tidlig middelalder fra to opsigtsvækkende sølvskatte som Kim Lund-Hansen fandt i 2012 nedgravet i en grøft ved Østermarie – antagelig i udkanten af en gård.

Om muligt endnu mere spektakulært bliver kors-antallet, hvis man også medregner et lignende relikviekors fra et tidligere skattefund ved en bebyggelse lige i nærheden helt tilbage i 1928, hvis indhold af både mønter og kors desværre er borte.

Mønterne forsvandt i 1966 ved et uopklaret indbrud på Bornholms Museum, hvor to yngre mænd under et besøg afhaspede et lille vindue i fire meters højde, hvorefter de om natten akrobatisk klatrede indendørs, der dengang var uden nutidens avancerede sikkerhedssystemer.

På bunden af Storebælt

I sin bog ”Bornholmske Kriminalsager” oplyser Niels Kjøller, at den 90-årige gårdejer Hans O. Riis, der var 11 år, da den omtalte møntskat blev fundet, overfor ham bevidnede, at der også var et krucifiks, som imidlertid forsvandt.

Da en af gårdens karle kort efter vendte tilbage fra et besøg i Jylland, pressede faderen ham til at indrømme at have stjålet krucifikset. På rejsen havde han imidlertid fået dårlig samvittighed og havde kastet det ud fra Storebæltsfærgen, hvor det altså skal ligge den dag i dag.