Midgaard Event beskriver spillet som et "spændende gådespil, hvor I skal samarbejde, løse gåder og færddiggøre kuren, der kan stoppe en verdensomspændende epidemi".
– Vi ønsker via dette event at styrke sammenholdet på tværs af udskolingen ved, at eleverne får mulighed for at sætte deres logisk/matematiske tænkning og innovative tænkning i spil. Vi håber, at eleverne oplever, at alle kan bidrage – at det øger fællesskab og forståelse for hinanden – samt øger deres samarbejdskompetencer og kommunikative færdigheder, siger skoleleder Pernille Rigstad i en pressemeddelelse.
Midlerne, der muliggør eventet kommer fra kommunens puljemidler, som understøtter inklusionsindsatser i folkeskolen.