– Det, jeg godt kunne tænke mig, hvis jeg skal være helt ærlig, er en fælles mail til alle skolerne. Når en skolebus ryger ud af planen, sender vi en mail om, at rute 41 for eksempel er udgået. Den får alle skoler så, men vi kan til gengæld få informationen meget hurtigt ud, siger Susanne Haagensen, der i næste uge skal tale med centerchef Bjarne Freund-Poulsen og trafikchef Niels Rasmussen om at finde en løsning.
Men det burde man da også nemt kunne sætte op?
– Ja, det tænker jeg. Jeg skal bare lige have tilladelse af Bjarne og Niels, og skolelederne skal selvfølgelig også være med på det. Så lige så snart en chauffør ringer ind og siger "nu holder vi her", skriver vi ud, og så må skolerne tage over og få fat i forældrene, siger Susanne Haagensen.