Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen: Nej, Molslinjen er ikke frifundet i konkurrencesagen om Kombardo

Tre gange har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kigget på klager fra busselskaber om Molslinjens og Kombardo Expressens ageren, men rent faktisk er sagerne blevet lukket ud fra en ressourceprioriterings-regel.

Det er korrekt, at Molslinjen/Bornholmslinjen og busselskabet Kombardo Expressen, som rederiet driver sammen med busselskabet Herning Turist, er blevet undersøgt tre gange af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i forhold til, om der gør sig konkurrenceforvridende forhold gældende – og at styrelsen hver gang har lukket sagen igen.

Reglen skal sikre,
at vi kan prioritere vores
ressourcer bedst muligt

Men det er sket ud fra en ressource-prioriteringsregel uden en egentlig afgørelse om, at der ikke er sket en overtrædelse, oplyser Jens Gormsen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til Tidende. Han er jurist og kontorchef i styrelsens konkurrencecenter for Byggeri, Energi og Transport.

Molslinjen modtager cirka en million kroner i statsstøtte om dagen for besejlingen af Bornholm, og de busselskaber, som gennem tiden har klaget til styrelsen, mener, at der så at sige "siver" penge over til Kombardo Expressen. Spørgsmålet er blevet reaktiveret, fordi Jørgen Andersen, som ejer Bornholmerbussen, onsdag havde foretræde for Folketingest Transportudvalg, hvor han fremlagde sin anke over for politikerne.

I den forbindelse har Jesper Maack, som er pr- og kommunikationschef i Molslinjen og Bornholmslinjen, også over for Tidende redegjort for, at sagen hele tre gange er blevet undersøgt.

– Hver gang med samme resultat. Styrelsen fandt intet, som ikke var i orden, har han slået fast.

Paragraf 15

Jens Gormsen bekræfter, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har set på sagen, idet der to gange har været tale om færgedriften Ystad-Rønne og buskørslen mellem Ystad og København og dertil har der været en sag om buskørsel i Jylland, idet Molslinjen sejler på Kattegat og også har busaktiviteter i det område. Jens Gormsen slår også fast, at sagerne er blevet lukket, men:

– Det er sket ud fra en bestemmelse i Konkurrencelovens paragraf 15, som dybest set er en ressourceprioriteringsregel. Det vil sige, at det at vi lukker en sag med henvisning til den paragraf ikke som sådan er en frifindelse, siger han.

– Det er ikke en afgørelse om, at der ikke er sket noget ulovligt, og der er sådan set ikke noget til hinder for, at vi vil kunne tage sådan en sag op igen.

Netop fordi sagerne er blevet lukket med henvisning Konkurrencelovens paragraf 15, finder man heller ikke en afgørelse af dem på styrelsens hjemmeside.

– Paragraf 15-afvisninger offentliggør vi normalt ikke på den måde, siger Jens Gormsen.

– Sådan en afvisning af en sag er dybest set et udtryk for vores prioritering i forhold til, hvad sandsynligheden er for, at det vil føre til noget at tage sagen op og betydningen for konkurrencen sammenholdt med, hvor mange ressourcer vi skulle bruge på det. Reglen skal sikre, at vi kan prioritere vores ressourcer bedst muligt. Som nævnt er det altså ikke som sådan en frifindelse af Molslinjen, men det er korrekt, at vi har lukket vores undersøgelser.

Begyndte i 2018

Det er altså udtryk for, at I siger, at der formentlig ikke ville komme noget ud af en videre undersøgelse, men ikke at der helt sikkert ikke ville komme noget ud af en sådan?

– Ja, vi stopper ud fra et hensyn til, hvor mange ressource vi ville skulle bruge og i forhold til, hvilken betydning sagen i øvrigt har. Det er det, reglen handler om.

Og dermed kan man ikke nagelfast sige, at der ikke er noget at komme efter, hvis Bornholmerbussen mener det?

– Nej, som sagt er det ikke en frifindelse. Reglerne giver ikke mulighed for at konstatere, at der ikke er noget at komme efter med en egentlig afgørelse. Når vi vurderer, at det ikke giver mening at fortsætte, så lukker vi den med henvisning til paragraf 15. Sådan fungerer lovgivningen, siger Jens Gormsen.

 

Kommentar fra Molslinjen

I en skriftlig kommentar til artiklen skriver Jesper Maack, som er pr- og kommunikationschef i Molslinjen:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i alle de tre sager, der har været – to vedrørende Rønne Ystad og en vedrørende Odden-Aarhus – igennem flere måneder foretaget indgående undersøgelser og indhentet mange informationer og svar fra Molslinjen og klager før styrelsen traf beslutningerne om ikke at forfølge sagerne.

Havde der været et grundlag for at forfølge sagerne, havde styrelsen jo gjort det.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen afviste altså IKKE indledningsvist og uden undersøgelser på grund af ressourceprioritering, men efter gennemgang af omfattende materiale fra Molslinjen, hvorefter styrelsen konstaterede, at disse indledende, men grundige undersøgelser indikerede, at der ikke var faktuelt grundlag for de postulater, der fremgik af klagerne.

 

Helt tilbage i november 2018 kunne Tidende fortælle, at tre busselskaber – Bornholmerbussen, Jan Ole's Turisttrafik og Aakirkeby Turistfart – i en klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen hævdede, at Molslinjens bus, Kombardo Expressen, med billetter til underpris ville tvinge sine konkurrenter ud af markedet for så igen at sætte priserne op, når den havde monopol.

Samme år i oktober modtog Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen en lignende klage fra selskabet Flixbus over Kombardo Expressens virke i forbindelse med ruten Aarhus-Odden.

Til Tidende oplyser Molslinjen i forhold til Kombardo Expressen, at rederiet ikke har noget fælles selskab med Herning Turist:

"Det er et samarbejde, hvor Herning Turist har alle rutetilladelser, busser, chauffører og den slags. Vores del består i at lave salg, markedsføring og kundeservice – og til en vis grad også pr", fortæller pr- og kommunikationschef Jesper Maack.