Bornholmerbussens ejer advarer politikerne: Gør noget eller jeg lukker

Jørgen Andersen, Bornholmerbussens ejer, føler sig udsat for ublu konkurrence og får tirsdag lov at forklare sig over for Folketingets Transportudvalg.

Jørgen Andersen, som ejer Bornholmerbussen, får tirsdag eftermiddag foretræde for Folketingets Transportudvalg. Det har han anmodet om, fordi han gerne over for medlemmerne af udvalget vil skitsere de problemer, han synes, han har som privat vognmand i forhold til at drive sin forretning, hvor han transporterer passagerer frem og tilbage mellem Københavns Hovedbanegård og færgelejet i Ystad, Sverige.

Han har en række ankepunkter, hvoraf nogle rækker langt tilbage i tiden, men ikke mindst mener han, at Molslinjen/Bornholmslinjen udnytter sin position som modtager af et stort statsligt tilskud til sejladsen i Østersøen og med busselskabet Kombardo, som han mener, rederiet dirigerer.

I et brev til udvalget forklarer han blandt andet:

"Da Molslinjen indledte sejladsen på Rønne-Ystad, indsatte Molslinjen samtidig Kombardobusserne på strækningen fra København til Rønne. Disse busser lod man sejle med på færgens bildæk.

Det, som Bornholmerbussen kunne klare med én bus, måtte rederiet disponere to busser til, idet der jo hele tiden var en bus ombord på færgen og en bus på landevejen mellem Ystad og København. Dette koncept medfører altså dobbelte busomkostninger".

 

Bornholmbussen på sin holdeplads over for Tivoli i København. Arkivfoto

Bornholmerbussens lange kamp

Jørgen Andersen fik i 1981 ideen til en fast ruteforbindelse mellem Københavns Hovedbanegård og færgehavnen i Ystad, og det lykkedes ham at opnå rutetilladelse, idet der skulle ansøges både i Sverige og Danmark.

Det tog tid at etablere ruten og gøre den kendt, hvilket krævede mange ture uden passagerer, men ikke desto mindre lykkedes det ham i årene 2016-17-18 at nå op over 200 000 passagerer årligt, fortæller han.

Ved Øresundsbroens åbning i år 2000 og indsættelsen af hurtigfærger mellem Ystad og Rønne opstod en helt ny trafikmæssig situation. DSB indsatte nu direkte tog mellem Hovedbanegården og færgehavnen i Ystad.

– Jeg blev naturligvis nervøs over for denne statslige konkurrent, fortæller han i et brev til Folketingets Transportudvalg og fortsætter:

– Jeg gjorde mit bedste for at fastholde passagererne, og det lykkedes mig at øge passagertallet. DSB kørte samtidig på strækningen, men havde ikke mange passagerer.

I 2003 lykkedes det DSB at få denne togdrift optaget på Finansloven, og herefter sænkedes tog-billetpriserne med 50 kroner ned til Bornholmerbussens niveau.

– Jeg konkurrerede altså nu direkte med statskassen og blev naturligvis ærgerlig herover, fortæller Jørgen Andersen, og oplyser dels at han derfor i 2004 indbragte spørgsmålet om statsstøtte for EU-Kommissionen, idet han påstod Ulovlig statsstøtte, dels at statsstøtten i 2016-17 var nået op på cirka tre millioner kroner kroner om måneden til DSB.

Den direkte rute mellem København og Ystad blev dog droppet i 2017 og tilskuddet overført til færgedriften, oplyser Jørgen Andersen.

"Det vil normalt slet ikke kunne gennemføres som følge af færgeomkostningerne, men når Molslinjen lader Kombardobusserne sejle gratis med eller til ganske lav betaling, så kan det naturligvis lade sig gennemføre.

Når Molslinjen samtidig gør, hvad de kan, for at gøre det sværest muligt for Bornholmerbussen, skal det nok lykkes til sidst at få stoppet Bornholmerbussens drift, hvorefter Molslinjen selv overtager driften og derpå besidder totalt herredømme på strækningen København-Ystad-Rønne.

Så bliver det meget lettere for Molslinjen at yde de lave færgebilletpriser (jvf. kontrakten med ministeriet), når de samtidig blot forøger busbilletpriserne. Totalt uigennemsigtigt for passagererne, og en smart strategi til at komme uden om de lave priser i kontrakten med Trafikministeriet".

Slut med konkurrence

I sit brev fortsætter Jørgen Andersen:

"Bliver det udgangen i dette forløb, må Bornholmerbussen opgive sin rutedrift. Såfremt det kan lykkes Molslinjen at opretholde en busdrift, hvor Kombardobusserne fremprioriteres, mens øvrige nedprioriteres og diskrimineres ved service og prissætning, må konkurrence opgives. Der er jo intet sigte i at fortsætte. Det vil aldrig kunne lykkes. Naturligvis kan en enkelt vognmand ikke konkurrere over for en svensk kapitalfond (EQT, som ejer Molslinjen/Bornholmslinjen)".

Jørgen Andersen påpeger endvidere, at den samme problematik gør sig gældende for Molslinjens trafik på Kattegat.