– Jeg har lyttet til Jørgen flere gange i løbet af vinteren, og det er jo skrækkeligt, hvis der er kød på de ting, han fremhæver. Men kontrakten kan være svær at forstå, selv for transportministeriets embedsmænd, og derfor er det vigtigt at få undersøgt til bunds, om det her er noget, der skal løftes til ministeriet.
– Og dér er en deputation vejen frem. Jørgen Andersen kan forklare transportudvalget om sin sag, og så er det op til os, der sidder der, om det er noget, som ministeren skal kigge på, siger Peter Juel-Jensen.
Han mener, at vi fra Bornholms side skal passe godt på – og give gode forhold til – alle, der har med trafikken til og fra øen at gøre.
– Om det er Bornholmerbussen, DAT eller Bornholmslinjen for den sags skyld, så er jeg klar til at tale deres sag, hvis der er noget, der ikke er, som det skal være, siger Peter Juel-Jensen.
– Jeg er ikke jurist, og jeg kan ikke sige, om der i det her tilfælde er sket noget uretfærdigt eller ulovligt. Men vi skal have det undersøgt til bunds, siger Peter Juel-Jensen.