Han er glad for den opbakning, lokalområdet har givet ham og restauranten.
– Det betyder rigtig meget for mig, at det her er blevet taget så godt imod. Folk har virkelig været søde, og der har været enormt mange henvendelser. Henover weekenden var der rigtig travlt. Da det så blev mandag, troede vi, at vi kunne tage det lidt mere stille og roligt, men sådan blev det ikke. Der var også mange bestillinger, siger restaurantejeren.
– I alt har vi solgt over 1.000 pizzaer på de første dage, og der er allerede en del bestillinger til i aften, siger Jeremy Bersier over telefonen, mens han står og er ved at klargøre dejen til tirsdag aftens pizzaer.
– Jeg er virkelig taknemmelig, og jeg glæder mig til at blive ved med at lave gode pizzaer til vores mange sultne kunder, siger han.
På grund af den store efterspørgsel har Jeremy Bersier valgt fremover at åbne en time tidligere.