Patienter tages som gidsler: 'Det er en form for afpresning'

Det er uklædeligt, at de praktiserende lægers organisation opfordrer lægerne til at holde fri og afspadsere, mens patienterne bare kan vente og vente, mener regionsrådsmedlem Leila Lindén. Men Lindén har misforstået sagen fuldstændig, svarer PLO's lokalformand, der modsat mener, det er politikernes ansvar.

En ting kan det bornholmske regionsrådsmedlem Leila Linden (S) og formanden for de praktiserende læger (PLO) på Bornholm, Rikke Hjorth Westh, blive enige om: Det er patienterne, der taber og tages som gidsler i konflikten mellem regionerne og PLO. Men hvem der har ansvaret, er der to meget forskellige meninger om.

– Jeg synes, det er uklædeligt at skrive til sine medlemmer, at man skal holde fri og afspadsere, mens patienterne bare kan vente og vente. Det er simpelthen ikke i orden. Jeg ved, de har haft nogle møder inde i Danske Regioner, hvor lægerne har ønsket flere penge lagt ind i rammen til næste år, og så sender man sådan et brev, mens forhandlingerne er i gang. Det er en form for afpresning, hvor man tager patienterne som gidsler, siger Leila Lindén til Tidende.

Men dét giver Rikke Hjorth Westh ikke meget for.

– Hun har misforstået det fuldstændig. Det er jo sådan, at når man har en økonomisk aftale med en region, der ikke kan holdes, så er det regionen, der skal gå ud og sige, hvad det er, vi så ikke skal lave, siger Rikke Hjorth Westh, der tilføjer:

– Hvis politikerne synes, at vi burde have bedre styr på det, så kan de godt gribe i egen barm, fordi det er faktisk en politisk opgave at sige, hvad en almen praksis, sygehusene og kommunerne skal lave. Det er regionen, der styrer, hvordan hele sundhedsvæsnet bliver finansieret, og hvor pengene løber hen i systemet. Og der må man i virkeligheden sige, at det er de rigtig dårlige til. Så det er faktisk politikerne, der tager patienterne som gidsler - ikke os.

Kraftig nedskalering

De praktiserende lægers faglige organisation har som tidligere beskrevet i Tidende opfordret medlemmerne til at drosle ned på arbejdet, fordi lægerne samlet har overskredet den økonomiske ramme, der er mellem regionerne og PLO.

Det anbefales i den forbindelse, at der holdes ferie, tages efteruddannelse eller afspadseres resten af året. Lægerne skal i alt nedskalere resten af året svarende til 4,6 arbejdsdage per læge, hvilket altså får den naturlige konsekvens, at ikke-akutte patienter kan få udsat eller måske endda helt aflyst aftalen med den praktiserende læge.

Rammen for, hvad almen praksis må omsætte for i 2023, er 9,5 milliarder kroner, men den står til at blive overskredet med op til 216 millioner kroner. Selvom Danske Regioner har eftergivet de første 56 millioner, der er overskredet, så vil de praktiserende læger i princippet komme til at arbejde gratis, hvis de fortsætter som hidtil, fortæller formanden for PLO, Jørgen Skadborg.

– Jeg regner ikke med, lægerne skal straffes, det vil sige trækkes i forventet honorarfremgang næste år. Jeg regner med, at man skal hæve den her ramme, helt i overensstemmelse med den aftale, vi har, når der er sket noget ny sygelighed i befolkningen, som gør, at vi har mere at lave, siger formanden til DR.

Der skal pilles opgaver væk

Ifølge Leila Lindén handler problematikken i høj grad om, at medicinrammen er skredet betragteligt.

Der har blandt andet været en markant efterspørgsel på det nye vægttabsmiddel Wegovy, der både kan bruges til sukkersygepatienter samt til mennesker, der ønsker at tabe sig.

– Det er der udskrevet store, store mængder af, og vores medicinbudgetter er skredet med mange millioner. Det kunne man jo kigge på. Man kunne også kigge på, om der er andre steder, man kan spare. Lægerne driver en virksomhed, og alle andre virksomhed må jo i årets løb finde ud af at spare, hvor man kan. Det ansvar må man tage på sig, mener Leila Lindén.

Det er dog ikke sådan, tingene hænger sammen, lyder det fra en tydeligt provokeret Rikke Hjorth Westh.

– Hvem tror du sidder og kontrollerer vores økonomi? Det gør regionen. Regionen kontrollerer vores økonomi hele tiden. Jeg kontrollerer min økonomi i min egen biks, hvad jeg køber, og hvordan jeg lønner, men det er noget helt andet. Jeg skal styre praksissen, så der er økonomi til, at jeg kan tilbyde den service, som jeg har en aftale med regionerne om, siger hun og fortsætter:

– Skal vi lade være med ordinere Wegovy, for eksempel, eller skal vi lade hospitalerne klare alle graviditetsundersøgelserne i stedet for, at de ligger hos den praktiserende læge? Der skal jo pilles nogle opgaver fra os. I stedet er det sådan, at rigtig mange patienter på sygehusenes ambulatorier er blevet afsluttet til kontrol hos egen læge. Hvis flere mennesker bliver afsluttet i psykiatrien og på sygehusene, hvor skal de så gå hen og få lavet deres kontroller? Ja, det skal de hos en praktiserende læge. Vi koster selvfølgelig en tiendedel af en sygehuslæge, men det koster alligevel noget, og det kører inde i den rammeaftale, vi har med regionen.

Samme problem næste år

Rammeaftalen mellem regionerne og PLO forhandles på plads hvert tredje år, og det er først i 2025, at der bliver lavet en ny aftale.

Det betyder også, at man efter alt at dømme kan komme til at stå i samme situation næste år, fortæller Rikke Hjorth Westh.

– I år har regionen først i oktober kunne se, at vi kommer til at skyde over aftalen, og det kommer vi nok også til næste år. Hvis patienttrykket er lige så højt næste år, står vi med samme problem.

Løsningen er ifølge lokalformanden for PLO ganske enkelt, at der lægges flere penge ind i rammeaftalen. Men når regionerne har sagt, at de ikke vil udvide rammen, er man nødt til at skære ned på arbejdet. Rikke Hjorth Westh mener dog ikke, at de praktiserende læger skal skydes i skoen, at de yder for lidt - snarere tværtimod.

– Jeg tror ikke, det er den kritik, vi skal have i hvert fald, for vi har haft virkelig travlt. Hvis der er flere, der pludselig får halsbetændelse, er det jo ikke sådan, at vi siger, at vi kun tager 20 patienter om dagen - så tager vi 30. Så arbejder vi længere tid, og jeg tror også, de fleste skatteborgere i Danmark synes, at det er meget rart, at man kan komme til sin egen læge, når man er syg.

Patienter ender som tabere

Hos Leila Lindén lyder udlægningen af, hvornår man opdagede, at rammen ville blive overskredet, og hvis ansvar det i øvrigt er at komme det i forkøbet, lidt anderledes.

– Lægerne må have et ansvar for hele året at se på, om man kan spare nogle penge - og ikke en måned før nytår. Hvis det er ved at skride nu, har det jo også været ved at skride i sommer, og så kunne man jo have sat ind noget før, siger Leila Lindén.

Hun erkender, at det er et fælles ansvar mellem regionerne og PLO at finde en løsning, men det er ikke så nemt som at sige, at der bare skal flere penge ind i rammeaftalen.

– Jeg kan ikke lide, at patienterne bliver gidsler og tabere i det her, så jeg synes, der skal findes en løsning. Men man kan jo heller ikke bare øse penge ud og være fuldstændig ligeglad med skatteborgernes penge, siger Leila Lindén.

I sidste ende går konflikten værst udover de patienter, der ikke kan komme til lægen, og så er vi ellers tilbage ved punktet, som de to parter trods alt kan blive enige om.

– Det er jo helt vildt svært at pille 4,6 arbejdsdage ud. Man kan næsten ikke få sig selv til det, og det er virkelig en svær opgave, for det kan jo ikke undgå at ramme patienterne, siger Rikke Hjorth Westh, der i det her tilfælde bakkes op af Leila Lindén.

– Det er patienterne, der betaler prisen, og det skal patienterne ikke, lyder det fra regionsrådspolitikeren.