Bo Sonne får bestyrelsens lederpokal for sit store arbejde med atletikken, hvor han er ansvarlig for trænerne og altid står klar til opgaver på atletikstadion, oplyser klubben på sin hjemmeside.
Heidi Bidstrup Larsen får Søren Nielsens mindepokal for sit kæmpe arbejde i motionsudvalget, hvor hun både er udvalgsmedlem og har sit løbehold, men samtidig også har et yogahold og er i gang med en yogauddannelse.
Der var på generalforsamlingen også anerkendelser til Jeanette Rosendahl og Leif Madsen for deres frivillige indsats i klubben.