Tredje sejr til padelherrer

NOTITS | SPORT | Søndag 10. november 2024 • 15:45
Kjeld Lundbæk
Journalist
NOTITS | SPORT | Søndag 10. november 2024 • 15:45

Søndagens tur tur til Hvidovre endte med en sejr på 5-1.

Bornholms Padel Klubs herrehold er kommet fra start i 3. division, hvor det søndag blev til den tredje sejr af fire mulige. På udebane blev Hvidovre 2 besejret med 5-1.

Sejren i Hvidovre var den tredje bornholmske 5-1-sejr. Tidligere er både HPK 5 Padel Padel og Brødeskov IF blevet slået med de samme cifre.

I forrige weekend kom det første nederlag, da Vardens Bandeja Bros på hjemmebane besejrede bornholmerne med 4-2.

– Der er ikke andet at sige til de to kampe, end at det som sædvanlig har været meget tætte og gode kampe.I dag var det så bare os, der trak det længste strå, fortæller en af BPK-spillerne, Klaus Werner, på vej hjem fra Hvidovre.

I kvindernes 1. division skulle Bornholms Pael Klub have spillet på hjemmebane mod WAP Power Girls, men af forskellige årsager var modstanderne ikke i stand til at stille hold.

– De vil dog meget gerne spille kampen, og nu skal de forsøge at finde en anden spilledato. Det skal ske inden den 30. november - ellers vinder vi uden kamp, forklarer Camilla Madsen fra Bornholms Padel Klub.

I forrige weekend tabte de bornholmske kvinder med 1-3 til Team Planet Nusa. Det skete på en dag, hvor bornholmerne var noget handicappede med afbud fra både Rikke Holm og Mette Kofoed. Den eneste bornholmske sejr blev vundet af Camilla Madsen og Pernille Munch.

– Vi ville gerne have haft det ene point, men sådan skulle det bare ikke gå. Vi spillede udendørs i kun 13 graders varme, og det er heller ikke noget, vi er vant til, kommenterer Camilla Madsen.

FÅ ABONNEMENT