Tidligere vinder af Etape Bornholm udelukket i fire år

Tidligere vinder af Etape Bornholm udelukket i fire år
Abdi Ulad vandt Etape Bornholm i 2013 og 2022. Arkivfoto: Berit Hvassum
NOTITS | SPORT | Mandag 17. april 2023 • 13:29
Af:
Ritzau
NOTITS | SPORT | Mandag 17. april 2023 • 13:29

Abdi Ulad, der var med til OL i 2016 og 2021, er idømt en udelukkelse på fire år på grund af brug af doping.

Den danske maratonløber Abdi Ulad er blevet udelukket i fire år på grund af doping. Det oplyser Danmarks Idrætsforbund (DIF) mandag i en pressemeddelelse.

Abdi Ulad blev i efteråret 2022 af Anti Doping Danmark testet positiv for stoffet trimetazidin. Han erkendte efterfølgende at have indtaget stoffet.

Anti Doping Danmark krævede udelukkelse i fire år. Det krav valgte DIF's dopingnævn at følge, da man ikke vurderede, at der var formildende omstændigheder, der kunne give en strafnedsættelse.

Udelukkelsen på fire går gælder for al trænings- og konkurrencevirksomhed under Danmarks Idrætsforbund og andre organisationer.

Udelukkelsen gælder fra 14. oktober 2022, og resultater opnået efter 13. september 2022 diskvalificeres.

Abdi Ulad vandt Etape Bornholm i 2013 og 2022 og blev nummer to i 2015.

BILLETTER TIL FÆRGERNE SKAL OMBOOKES - PRISEN STIGERBILLETTER TIL FÆRGERNE SKAL OMBOOKES - PRISEN STIGERBILLETTER TIL FÆRGERNE SKAL OMBOOKES - PRISEN STIGERBILLETTER TIL FÆRGERNE SKAL OMBOOKES - PRISEN STIGER
FÅ ABONNEMENT