– Nogle af spillerne har jeg måske kun i en halvsæson, og så skal vi til at køre nogle nye ind. Som træner kan det jo godt være lidt en stressende periode, men jeg ser det også som en rigtig god udfordring og noget, der kan blive rigtig sjovt, siger Kim Thygesen, som selv tidligere har arbejdet på Almegårds Kaserne i mange år, indtil han måtte stoppe for fem år siden grundet en arbejdsskade.
– Jeg har stor kærlighed til kasernen og kender rigtig mange af dem, der arbejder derude. Det er gode mennesker, som, jeg ved, vil det her. Når de spørger mig, er det ikke for sjov, så er det, fordi man gerne vil give noget ekstra til dem, der er herude. Så jeg kunne ikke sige nej på nogen måde. Og så kunne jeg også mærke, at det gav noget energi og lyst, for det her setup er jo helt anderledes, end hvad man har ude i klubberne, siger han med henvisning til, at han kommer til at råde over en trup, som grundet deres arbejde som soldater skal dyrke en masse styrketræning og konditionstræning. Det giver Kim Thygesen mulighed for at bruge kræfterne på andre ting som taktik og boldføling.
– De fleste er i hvert fald i form, og om ikke andet kommer man i form, når man først er kommet i Forsvaret. Så jeg får lov til at skære noget væk, og jeg får lov til at tage noget andet frem, og som træner kan jeg også se en udvikling i det for mig. Men samtidig også en mulighed for at tænke fodbold på en lidt ny måde.
Han ser også frem til at give spillerne en god social oplevelse. Når man begynder i Forsvaret, kan man godt opleve, at hverdagen er meget stressende, og man skal vænne sig til nye måder at snakke på og nye måder at blive tiltalt på. Fodboldholdet kan fungere som en modvægt til det og som et frirum.
– Som ny værnepligtig mister man lidt sin identitet på nogle områder, fordi man ikke er på fornavn, men kommer til at blive kaldt for sit efternavn eller bynavn. Så når de kommer herned til mig, så skal jeg også måske give dem lidt mere frirum og sige, det er okay, hvis du hellere vil hedde Jørgen, hvis du hedder det. Og så prøve at favne dem på en anden måde, siger Kim Thygesen.