– Jeg har været meget nervøs, fordi jeg er blevet enekeeper, så jeg skal jo være 110 procent klar under hele kampen. Derfor var det dejligt lige at få lidt en succesoplevelse og noget selvtillid på kontoen, siger hun med henvisning til, at hun pt. er den eneste målvogter i truppen. I håndbold er der normalt to målvogtere med til hver kamp, for det er svært at holde niveauet igennem 60 minutter, og små pauser på fem eller ti minutter kan gøre en stor forskel.
– Det gør, at man lige får pulsen ned en gang og lige får nogle aggressioner ud. Man skal jo være klar, men man skal heller ikke være for overtændt, for så går det galt. Så man skal slå fra, og så være klar igen.
Derfor kunne hun også godt tænke sig, at der kom endnu en målvogter til holdet.
– Ja, det kunne jeg helt sikkert. Jeg savner hende, vi havde sidste år (Katrine Krolykke, red.), for det er altid rart at have en anden keeper at spare med, som kan hjælpe en og guide en under kampene. Så jeg vil da helt klart have, at der kom en ekstra, siger hun og forklarer, at det er meget mentalt belastende at være alene i målet.
– Jeg tror ikke, der er mange, der egentlig forstår, hvor hårdt det er at være keeper. Det kan godt være, at du ikke løber og spurter frem og tilbage ad banen, men du skal være med i hovedet 110 procent, og du har ikke lige nogen at highfive ved siden af. Så man er jo lidt alene og meget selvstændig. Men man er selvfølgelig også en del af et hold, og det er altid dejligt, når holdet står og roser en.