Han vurderede, at der ikke var nok spillere til at kunne stille hold til forårets første turneringskamp, og derfor er holdet blevet trukket.
Han håber dog, at der vil være interesse for at genstarte holdet efter sommerferien, for der er stadig en del kvindelige fodboldspillere på Bornholm, som spiller 7-mandsfodbold i øens forskellige klubber.
DBU Bornholms formand Lars Albæk håber også, at der igen vil være interesse fra de kvindelige fodboldspillere for at spille fodbold på en stor fodboldbane på overbygningsholdet BK Bornholm.
Fællestræninger for pigespillere
Derudover fortæller han til Bornholms Tidende, at man fra DBU Bornholms side planlægger at arrangere fællestræninger for øens U13- og U14-spillere, ligesom det senest blev gjort for et par uger siden.