– Nu ser vi fremad og tror på, at når først aktiviteterne kommer i gang igen, så vender medlemmerne også tilbage. Vi vil gøre vores til at hjælpe lokalforeningerne med at få genstartet idræts- og foreningslivet, så vi igen kan tilbyde glædesfyldte motionsaktiviteter og idrætsfællesskaber til alle aldre over hele øen, oplyser Karen-Margrethe Hansen Bager.
Fremgang i nogle idrætter
Til trods for coronasituationen kan flere idrætter notere en fremgang i forhold til tidligere. Blandt andet tennis, svømning, håndbold og badminton har ikke bare kunnet fastholde sit medlemstal, men også kunnet notere en fremgang på Bornholm i 2020.
Ikke overraskende er det aktiviteter som gymnastik, fitness, dans og musik, der står med en medlemstilbagegang.
– I opgørelsen figurer løb med den største tilbagegang, men det skyldes primært en ændret medlemsindberetning fra øens største løbeklub end en reel tilbagegang, forklarer DGI Bornholm-direktøren.