På præmiepodiet fik Laura Hulgaard (34.25) selskab af Clara Flora Regina Kall (34.57) fra Forsvarets hold og sin søster Ann-Cathrin Hulgaard (35.18) – som var blandt de deltagere, der satte ny personlig rekord.
Også nummer tre hos mændene forbedrede sin bedste tid.
– Jeg havde lidt en drøm om at komme under 30 minutter, men regnede ikke med 29.09, fortæller gymnasieeleven Rasmus Hansen, der repræsenterer Viking Atletik.
Han har deltaget i Almindingsløbet, siden han var tre eller fire år gammel. Voksenløbet prøvede han første gang kræfter med som 11-årig i 2014, og han betegner sin tilgang til løb som "ganske ambitiøs".
– Jeg løber hver dag, samtidig med jeg går i 3.G. Det er ikke, fordi jeg har ambitioner om at blive den bedste, men vil gerne blive så god, som jeg nu kan være, fortæller Rasmus Hansen.