Bornholmsk sølv til landsfinale

Bornholmsk sølv til landsfinale
Formand Bengt Pedersen (tv.) fra Rønne Billardklub var med i weekenden, da klubbens serie 2-hold var med i landsfinalen i Herning. Arkivfoto: Jesper Gynther
NOTITS | 25. MAJ 2023 • 20:00
Af:
jg
NOTITS
25. MAJ 2023 • 20:00

Serie 2-holdet fra Rønne sikrede sig en sølvmedalje ved landsfinalen, som blev afviklet i BK67´s lokaler i Herning i den forgangne weekend.

Det oplyser Rønne Billardklub (RBK) i en pressemeddelelse.

Lørdag lagde bornholmerne ud med at tabe 6-2 til Næstved. Derefter skulle holdet spille mod hjemmeholdet Aulum, og dette opgør blev vundet, så efter to runder lå

RBK på andenpladsen, og var afhængige af søndagens resultater.

RBK skulle møde Sønderborg og vandt 6-2 og var så sikre på mindst sølvmedalje. I den sidste kamp vandt Næstved dog over Aulum, og derved tog Næstved guldet.

Rønneholdet bestod af: Jørgen Petersen, Michael Rasmussen, Rasmus Pedersen og Bengt Pedersen.

Kampen mod Næstved var holdets eneste nederlag i denne sæson.