ANNONCE:
Juletiden kan være en udfordring for mange danskere. December er for mange den travleste måned på året, og kan også nemt være den dyreste. Hvis du også synes, at de mange gøremål betyder, at du ikke får nok ud af højtiden, så læs med her.
Synes du også, at julen ofte kommer til at handle mere om at købe gaver og lave mad, end at bruge tid med dine nærmeste? Så er du ikke alene.
Julen er i høj grad blevet kommercialiseret, og man kan næsten føle, at man drukner i tilbud, to-do-lister og gøremål for at kunne få en hyggelig juleaften. Oven i det, er der alle de forberedelser på dagen, som ofte kræves, for at man får en vellykket juleaften med den oppyntning og madlavning, som hører sig til.
Har du spurgt dig selv, om dem du fejrer jul med også synes, at de mange gøremål kan være for meget?
Afstem forventningerne med dem du holder af
Selvom de fleste kan blive enige om, at der er nogle ting, som hører sig til julen, så kan det (hvis du har behov for det) alligevel være en god idé at tage en snak med dine nærmeste, om det er nødvendigt at lave den helt store omgang hvert år.
Hvis du trænger til lidt færre gøremål i år, kunne det jo være, at de går med de samme tanker som dig.
Hvis det er tilfældet, kan det være en god idé at forventningsafstemme med familien om gaver og julemaden.
I kan fx sætte et max beløb på gaver eller skære bare en smule ned på julemaden. Det er ikke kun en hjælp til at mindske den stress, som ofte følger med juleforberedelserne, men kan også være godt, hvis du gerne vil spare lidt penge.
Hvis du også kunne tænke dig at spare penge i december, kan du her læse om
4 tips til at spare penge i julen.
Forbered så meget du kan
Føler du, at du har flere gøremål, end du har tid til i december? Har du det sådan, så er et godt råd at forberede, så meget du kan i forvejen.
Det er både i forhold til at købe gaver i god tid, og hvis du står for maden juleaften, kan meget af det også laves på dagen, eller dagen i forvejen. Så kan du bruge så lidt tid som muligt i køkkenet juleaften.
Jo mere du kan forberede, når du har tid – jo mindre travlt vil du få senere.
Husk det vigtigste
Ofte er det først, når I alle har spist og sat jer ved træet juleaften, at julefreden endelig sænker sig for den, eller de, som har været ansvarlige for planlægningen.
Det betyder, at man faktisk ikke har særlig lang tid, hvor man egentlig har ro til at være sammen med dem, man holder jul med.
For selvom der hører en lang række traditioner til julen, så er det vigtigt at huske, at julen trods alt handler om at bruge tid med sine nærmeste, og dem man holder af.