– Det er ikke afgjort endnu, hvordan vi præcist vil gøre det, så det er nok en postgang for tidligt at svare på, siger Lea Wermelin, der understreger, at hun ikke vil røbe noget fra forhandlingsbordet.
Hun nævner i samme åndedrag selv, at det dagen efter topmødet kom frem i dagbladet Børsen, at den danske regering er gået ind til forhandlingerne om Energiø Bornholm med et udgangspunkt om, at 25 procent af havvindmølleparkerne skal ejes af staten, hvilket brancheorganisationen Green Power Denmark straks advarede imod.
Når det kommer til brintrør, optager ejerskabsforholdene også energiselskaberne, kunne man konstatere på Baltic Energy Island Summit. Repræsentanten for Copenhagen Infrastructure Partners’ (CIP) på topmødet, Charlotte Jepsen, slog fast, at CIP håber, at staten vil blive en aktiv medspiller, der kan fremskynde anlægget af en rørledning i Østersøen gennem dialog med myndigheder i andre lande og hurtig sagsbehandling. CIP har store planer om milliardinvesteringer i brintinfrastruktur fra nord til syd i Østersøen, og det er selskabets ønske, at udrulningen af rørledninger til havs generelt skal drives frem for private penge.
– Offshore-casen er big business og har et kommercielt potentiale, så vi ser det som noget naturligt, at ejerskabet bliver privat, sagde Charlotte Jepsen, der er ledende partner i CIP Fonden, CIP’s almennyttige fond.
Sammen med Ørsted har CIP budt ind med et stort brintprojekt og to havvindmølleparker, hvor møllerne tættest på land skal stå henholdsvis 25 og 42 kilometer fra den bornholmske østkyst. Ansøgningsprocessen er standset, da Energistyrelsen har suspenderet åben dør-ordningen, som CIP havde søgt igennem. En af grundene er, at der fra politisk hold er kommet fokus på, at staten skal sikres betaling for at stille havarealer til rådighed for opstillere af havvindmølleparker.