Wermelin håber på brintrør til Tyskland – men hvad bliver statens rolle?

Muligheden for brintproduktion indgår i forhandlinger om Energiø Bornholm, fortæller Socialdemokratiets energiordfører Lea Wermelin, som på sidste uges konference om energiøen udtrykte opbakning til power-to-X på bornholmsk jord. For Lea Wermelin stod sidste uge i høj grad i energiøens tegn. I Folketinget er hun midt i forhandlingerne om, hvordan Energiø Bornholm skal struktureres og finansieres, og tirsdag kunne den socialdemokratiske energiordfører lige klemme et besøg ind hjemme på Bornholm til Baltic Energy Island Summit. Her talte hun positivt om etableringen af en brintinfrastruktur i Østersøen, hvilket vil skabe basis for at producere brint eller andre grønne brændstoffer på Bornholm.

– Udover at være Socialdemokratiets energi- og klimaordfører er jeg også fra Bornholm. Det er blevet et af mine børn, hvis man kan sige det sådan, at vi skal udnytte det fulde potentiale af energiøen, sagde Lea Wermelin på konferencen.

På bagkant af topmødet slår hun over for Tidende fast, at Socialdemokratiet håber, at det på den ene eller anden måde bliver muligt at etablere brintinfrastruktur i Østersøen.

– Ja, afgjort. Hvis vi skal gøre os forhåbninger om, at industrien skal omstilles, tror jeg, at brint vil være svaret dér, siger Wermelin.

Hun mener, det er oplagt, at en del af vindressourcerne i Østersøen omdannes til brint.

– Vi skal skabe gode rammer for, at nogle af de fordele kan høstes, siger den tidligere miljøminister.

Privat eller statslig

Mens en dansk-tysk brintforbindelse i Jylland i flere år har været under planlægning, er de politiske ambitioner i Østersøen nyere og mindre velkendte. Lea Wermelin pointerer, at brintinfrastruktur i Østersøen både kan blive et statsligt og et privat anliggende.

– Der skal også være muligheder for de rigtige rammer til private initiativer.

Har I på forhånd afskrevet, at staten kan gå aktivt ind i etableringen af brintrør i Østersøen?

– Det er ikke afgjort endnu, hvordan vi præcist vil gøre det, så det er nok en postgang for tidligt at svare på, siger Lea Wermelin, der understreger, at hun ikke vil røbe noget fra forhandlingsbordet.

Hun nævner i samme åndedrag selv, at det dagen efter topmødet kom frem i dagbladet Børsen, at den danske regering er gået ind til forhandlingerne om Energiø Bornholm med et udgangspunkt om, at 25 procent af havvindmølleparkerne skal ejes af staten, hvilket brancheorganisationen Green Power Denmark straks advarede imod.

Når det kommer til brintrør, optager ejerskabsforholdene også energiselskaberne, kunne man konstatere på Baltic Energy Island Summit. Repræsentanten for Copenhagen Infrastructure Partners’ (CIP) på topmødet, Charlotte Jepsen, slog fast, at CIP håber, at staten vil blive en aktiv medspiller, der kan fremskynde anlægget af en rørledning i Østersøen gennem dialog med myndigheder i andre lande og hurtig sagsbehandling. CIP har store planer om milliardinvesteringer i brintinfrastruktur fra nord til syd i Østersøen, og det er selskabets ønske, at udrulningen af rørledninger til havs generelt skal drives frem for private penge.

– Offshore-casen er big business og har et kommercielt potentiale, så vi ser det som noget naturligt, at ejerskabet bliver privat, sagde Charlotte Jepsen, der er ledende partner i CIP Fonden, CIP’s almennyttige fond.

Sammen med Ørsted har CIP budt ind med et stort brintprojekt og to havvindmølleparker, hvor møllerne tættest på land skal stå henholdsvis 25 og 42 kilometer fra den bornholmske østkyst. Ansøgningsprocessen er standset, da Energistyrelsen har suspenderet åben dør-ordningen, som CIP havde søgt igennem. En af grundene er, at der fra politisk hold er kommet fokus på, at staten skal sikres betaling for at stille havarealer til rådighed for opstillere af havvindmølleparker.

Mølletæthed og brint

Brint hører også med til de igangværende forhandlinger om Energiø Bornholm, da politikerne drøfter muligheden for at øge parkernes kapacitet ved at tillade, at møllerne stilles tættere på hinanden (også betegnet som overplanting). Hvis parkerne får en højere produktionskapacitet end eksportkablerne væk fra Bornholm, kan den overskydende strøm sendes til et elektrolyseanlæg.

Lea Wermelin fortæller, at en mulighed kan blive, at bydere på havvindmølleparkerne kan være med til at definere, om brintproduktion skal være en del af projektet eller ej.

– I forhold til Energiø Bornholm er der tanker om at lade produktion af brint indgå, siger hun og understreger, at produktion af brint skal ske i balance med natur og miljø.

Hun indikerer, at hendes parti forholder sig positivt til øget mølletæthed.

– For Socialdemokratiets side har det været vigtigt, at vi skal opføre så meget havvind som muligt.

En knast i forhandlingerne er finansieringen af Energiø Bornholm. Børsen skrev forleden, at det er på tale at anvende 17,6 milliarder kroner fra en grøn fond, som er tiltænkt omstillingen frem mod 2040, som statsstøtte til Energiø Bornholm. SF, Konservative, Radikale Venstre og Enhedslisten er skeptiske omkring denne finansiering. De fire oppositionspartier afviser ifølge Børsen ”på den baggrund at forhandle videre om havvind og energiøen, før der som minimum er indkaldt til et forhandlingsmøde om den grønne fond”. Fonden til klimainvesteringer blev oprettet sidste år og rummer over 50 milliarder kroner.

'Forhåbentlig snart'

Lea Wermelin kan ikke komme med et konkret bud på, hvornår flertalsregeringen forventer at komme i hus med de afgørende forhandlinger om Energiø Bornholm.

– Forhåbentligt når vi snart til enighed, for vi vil også gerne have projekterne i gang, siger den socialdemokratiske ordfører.

Hun oplyser, at landanlægget på Sydbornholm ikke indgår i de nuværende forhandlinger. De endelige beslutninger om Energinets højspændingsstation skal forhandles på plads i et senere forløb, og det bliver i denne fase, at energiordførerne skal tage stilling til de ønsker, som borgmester Jacob Trøst (K) har sendt til dem. Han har efterspurgt bedre kompensation til naboer til landanlægget på Sydbornholm, andre muligheder for opkøb af ejendomme og en udvidelse af VE-puljeordningen, så regionskommunen kan få betaling for at lægge jord og udsigt til energiøens anlæg, ligesom kommuner med den eksisterende ordning kan få for landvindmøller og solcelleparker.