For skolerne og dermed regionskommunen er det en billig model. Skolerne stiller ikke med et egentligt klublokale, men blot et samlingslokale. Dermed slipper de formentlig for både anlægsomkostninger og egentlige driftsomkostninger. Hvis et arrangement bliver aflyst, er det ikke tanken, at skolen skal stille med et alternativ, og den får heller ikke et egentligt pædagogisk ledelsesansvar over for foreningerne. Den klare ansvarsfordeling reducerer kommunens økonomiske omkostninger væsentligt, fremgår det af sagsbeskrivelsen.
Da der ikke er tale om et klassisk klubtilbud, kan skolerne næppe opkræve forældrebetaling for deres bidrag til samarbejdet. Forældre skal i stedet påregne kontingenter til foreningerne.
I dialog med privatskole
De to andre modeller foregår på skolerne. Den ene rummer et delt fokus på henholdsvis samvær i klublokalet, kulturelle tilbud og aktiviteter med bevægelse. Tilbuddet gælder tre gange om ugen, hvor der er et fælles aktivitetstilbud per dag, og hvor klublokalet derudover danner base. Eleverne møder ind til afkrydsning i umiddelbar forlængelse af skoledagen, og to medarbejdere indgår i tilbuddet.