Politisk splittelse om millionaftale med staten

Socialdemokratiet vil gøre overbygninger på energiøen til omdrejningspunkt for den udviklingsaftale, som kommunen i år skal forhandle med Indenrigsministeriet. DF betragter derimod en grøn erhvervspark og nye uddannelser til campus som fugle på taget og vil hellere skrive turisme og færre tvangsfjernede børn og unge ind i statsaftalen. Dermed er der intet sikkert flertal bag en aftales indhold.

Bornholm kan godt få en udviklingsaftale med staten, der hvert år i fire år vil garantere kommunen et fast millionbeløb fra Indenrigsministeriet. For sådan en aftale har Lolland, Langeland, Læsø og Morsø allerede fået.

Det sværeste kan komme, når kommunalbestyrelsen skal diskutere, hvad aftalen konkret skal indeholde. Hvilke punkter Bornholm skal ønske at udvikle med håndholdt hjælp og garanterede penge fra ministeriet.

Fra kommunaldirektør Sine Sunesen har borgmester Jacob Trøst (K) fået forelagt et første og foreløbigt bud på netop det. Jacob Trøst gav kommunaldirektøren sit bud på et par rettelser med tilbage i maskinrummet, hvor sagen stadig befinder sig, oplyser borgmesteren til Tidende.

Før kommunalbestyrelsen til foråret skal behandle indholdssiden af Bornholms kommende udviklingsaftale, melder Socialdemokratiet onsdag ud, at partiet ønsker overbygninger på den kommende energiø helt centralt placeret i aftalen: S vil gøre en grøn erhvervspark og brintproduktion på power-to-x anlæg til motorer i at skabe vækst på Bornholm.

Modsat vil Dansk Folkeparti ikke være med til at sætte energiøen så meget i centrum af en udviklingsaftale, som Socialdemokratiet taler for. Og så kan Socialdemokratiet få svært ved at skabe et flertal for sit bud på en udviklingsaftale.

DF's tre mandater udgør sammen med Enhedslisten og løsgængerne Jonna Nielsen, Søren Schow og Heidi Burgedahl et flertal på 13. Både EL og løsgængerne har hidtil været skeptiske eller helt imod at bygge ovenpå energiøen.

Det er Socialdemokratiet derimod ikke.

– Vi har tidligere peget på, at en udviklingsaftale blandt andet skal indeholde understøtning af de muligheder, som energiøen giver Bornholm: Etablering af et offentligt/privat selskab til at skabe en grøn erhvervspark ved landanlægget. Opbakning til at etablere power-to-x anlæg. Og medfinansiering af at etablere flere boliger på Bornholm, siger gruppeformand Claus Larsen-Jensen (S) onsdag i en pressemeddelelse.

– Det bekymrer mig, at Socialdemokratiet kan hoppe med begge ben ud i energiøen, uden at der ligger nogen sikre analyser på, at den vil være en god forretning for Bornholm, svarer René Danielsson (DF) over for Tidende.

S vil bane vej for private

Socialdemokratiet vil også gøre udviklingsaftalen til et springbræt for at få flere private til at investere på Bornholm.

– Det er vigtigt at understrege, at den statslige udviklingsaftale også fremmer private investeringer, siger Claus Larsen-Jensen, der også ønsker nye uddannelser til Campus Bornholm ind i udviklingsaftalen.

– En udviklingsaftale skal lette det økonomiske pres på kommunen og ikke mindst fremme de fremtidige udviklingsmuligheder på og for Bornholm. En udviklingsaftale skal ikke være en sovepude for kommunalbestyrelsen, som parallelt har en opgave med at indrette kommunen til både de økonomiske og fremtidige udfordringer. En udviklingsaftale giver netop mulighed for en sådan intern udvikling i, siger han.

– For alle de elementer har der tidligere vist sig et markant udviklingspolitisk flertal i kommunalbestyrelsen. Det håber og forventer jeg selvfølgelig også vil gælde om udviklingsaftalen med staten, siger Claus Larsen-Jensen.

Det flertal har Dansk Folkeparti indtil videre hørt til. Og indtil et vist punkt er de også stadig med. Men ikke til et punkt, hvor det at bygge ovenpå energiøen kommer til at fylde hele udviklingsaftalen.

– Selvfølgelig skal energiøen da fylde et eller andet i en udviklingsaftale. Men når Socialdemokratiet nu siger, at en udviklingsaftale ikke må blive en sovepude, kan man også modsat spørge, om en aftale med et ensidigt fokus på energiøen ikke også risikerer netop at blive en sovepude, siger René Danielsson.

– Det vil være at stikke folk blår i øjnene at satse ensidigt på energiøen. Energiøen kommer, men jeg føler mig ikke overbevist om de effekter, som den kan kaste af sig, siger han.

– Det er da fint med energiøen. Vi har alle dage været for energiøen. Men for mig at se er energiøen kun en lille gren af det samlede bornholmske erhvervsliv. Og det er ikke sådan, at vi som i et spil poker vil gå all-in på noget, der er så usikkert som en grøn erhvervspark.

20 eller 80 millioner?

René Danielsson nævner i stedet turismen og en ekstra indsats for udsatte børn og unge som eksempler på indhold, som han gerne vil skrevet ind i en aftale med staten.

– En udviklingsaftale kunne for mig at se godt handle om at mindske andelen af unge, der skal tvangsfjernes og ender i det offentlige system, siger han.

– Jeg vil også hellere gøre som Lolland og Morsø og skrive turismen ind i aftalen. Det vil jeg hellere, end jeg vil tage et fuldt hovedspring ned i en grøn erhvervspark, som vi ikke ved, hvad der kan ligge i. Så synes jeg måske hellere, at vi skal arbejde på at gøre os mere socialt og økonomisk bæredygtige, indtil vi kender potentialerne i energiøen.

– Vi kan bedre udvikle turismen med de kompetencer, som vi allerede har. Hvis jeg skulle vælge mellem at investere fem millioner i turismen eller energiøen, ville jeg vælge turismen. For om turismen ved vi, at den kan give folk smør på brødet, siger René Danielsson.

Hvor mange millioner kroner om året en udviklingsaftale vil sikre Bornholm kan også komme til at spille ind på DF's holdning. Blandt de fire kommuner, der i dag har en aftale med Indenrigsministeriet, spænder de garanterede årlige beløb fra 120 millioner kroner på Lolland til fem millioner kroner på Læsø.

– Får vi en aftale med 80 millioner kroner garanteret fra staten om året, kan vi da også sætte 15-20 millioner i en grøn erhvervspark. Men det kan vi for mig at se ikke, hvis vi kun får en aftale til 20 millioner, siger René Danielsson.

Kan DF stemme for en udviklingsaftale, der nærmest udelukkende handler om at udvikle på energiøen?

– Det ved jeg ikke. Men blandt de ting, som Socialdemokratiet her melder ud om, er både nye uddannelser til campus og et offentligt-privat samarbejde om en grøn erhvervspark i hvert fald fugle på taget. Power-to-x og nye boliger har vi derimod stået bag hele tiden, siger René Danielsson.

Det bruger andre kommuner deres aftale til

Langeland, Lolland, Læsø og Morsø kommuner har alle udviklingsaftaler med Indenrigsministeriet. De fire kommuner bruger dog deres aftale forskelligt.

Langeland vil udvikle kultur- og naturattraktioner, fremme turismen og gå nye veje i ældreplejen.

Lolland vil udvikle nye erhverv, mens forbindelsen under Femern Bælt bliver anlagt, og vil desuden udvikle turisme, opføre nye boliger og rive gamle boliger ned.

Læsø vil skabe en mere bæredygtig økonomi, hvor kommunen i dag er presset af en faldende arbejdsstyrke og et voksende antal ældre.

Morsø får ministeriets hjælp til at gennemgå kommunens driftsøkonomi, udvikle erhverv og turisme og tiltrække tilflyttere.

I lighed med Bornholm ønsker også Lemvig, Odsherred og Dragør kommuner at indgå en udvikllingsaftale med Indenrigsministeriet.