Havnehuse-forlig skaber usikkerhed

FB Tejn Havnehuse har købt et hus tilbage for over tre millioner kroner og muligvis afsluttet én af tre retssager. Men ifølge en juridisk ekspert får det næppe direkte betydning for de øvrige sager – selvom forliget skaber forundring blandt de tilbageværende sagsøgere.

Det kan ikke få direkte betydning for de to andre retssager, at bygherren FB Tejn Havnehuse har valgt at indgå et forlig og har købt huset tilbage fra den tredje sagsøger.

Sådan lyder den umiddelbare vurdering professor ved Aalborg Universitet, Carsten Munk-Hansen, som blandt andet forsker i retsforhold vedrørende fast ejendom.

Vurderingen kommer, efter Tidende i forrige uge kunne fortælle, at en af de tre retssager mod FB Tejn Havnehuse muligvis er afsluttet efter et tilbagekøb af huset for 3.063.555 kroner, hvilket er 63.555 kroner mere end den nu tidligere havnehusejer købte huset for tilbage i 2023.

Det har endnu ikke været muligt at få bekræftet, hvorvidt retssagen dermed også er droppet, men af tinglysningen fremgår det, at handlen er et forligsmæssigt tilbagekøb.

Forundret over fremgangsmåde

Sagen er som nævnt den ene ud af tre retssager mod bygherren, hvor husejere ønsker at hæve handlen, fordi byggeriet skulle være solgt til dem under falske forudsætninger.

Men de to andre husejere har ifølge Tidendes oplysninger ikke modtaget samme tilbud om tilbagekøb - ej heller har der været dialog om det.

Tidende har været i kontakt med den ene af de to husejere, der ikke ønsker at udtale sig til citat, men fortæller, at man er forundret over, at man indgår et forlig i en stort set identisk sag, når de ikke selv har oplevet antræk til det samme, og de kan derfor kun gætte på, hvilke grunde der ligger bag.

FB Gruppen, moderselskabet bag FB Tejn Havnehuse, ønsker ikke at gå i detaljer om verserende retssager, men til spørgsmålet om, hvorfor man har købt et af sagsøgernes huse tilbage, lyder svaret:

– Begge parter var interesserede i en handel. Derfor blev der handlet.

Er det korrekt forstået, at FB Tejn Havnehuse ikke har givet samme tilbud om et tilbagekøb til de to andre husejere, som har stævnet selskabet – og i så fald hvorfor ikke?

– Der er ikke tale om et tilbud til nogen. Der var en interesse fra begge parter for en handel. Dét er baggrunden.

Forlig ikke nødvendigvis erkendelse af fejl

Selvom det ikke er bekræftet, at tilbagekøbet dermed også dræbte den ene retssag, så tyder alt altså på, at der nu står to lignende sager tilbage.

Og umiddelbart kunne man tænke, at det stiller de to sidste husejere bedre i en retssag, når der tilsyneladende er indgået forlig i den sag. Men helt så simpelt er det ikke, forklarer professor Carsten Munk-Hansen. Det skal her understreges, at han ikke kender sagen om havnehusene i detaljer og derfor udtaler sig på et generelt plan.

– Hver retssag skal selvfølgelig bedømmes på sine egne betingelser. Selvom de eventuelt måtte have samme udsathed for at blive ramt af stormflod, kan der være forskel på handelsvilkårene, siger Carsten Munk-Hansen og fortsætter:

– Et forlig kan være en erkendelse af en risiko fra begge sider: Bygherren kan risikere at tabe sagen og både skulle tage huset tilbage mod at tilbagebetale den fulde købesum og betale erstatning for de tab, køberen måtte have haft. Køberen kan have en risiko for at tabe sagen, da en sjælden hændelse muligvis ikke er en hævebegrundelse, samt en risiko for ikke at kunne bevise sine øvrige tab.

Han uddyber, at et forlig derfor ikke nødvendigvis er en erkendelse af fejl fra den stævnedes side.

– Men under sagen vil det være naturligt at spørge bygherren om, hvorfor denne tidligere indgik dette forlig, og deri kan denne jo anføre noget, der er en erkendelse. Men der kan være forskellige forhold i spil, og det kan advokaten nok bedre sige noget om, forklarer Carsten Munk-Hansen.

Tidende har tidligere rakt ud til sagsøgernes advokat Janus Fürst, som ikke ønsker at udtale sig, da han er underlagt tavshedspligt.