Og umiddelbart kunne man tænke, at det stiller de to sidste husejere bedre i en retssag, når der tilsyneladende er indgået forlig i den sag. Men helt så simpelt er det ikke, forklarer professor Carsten Munk-Hansen. Det skal her understreges, at han ikke kender sagen om havnehusene i detaljer og derfor udtaler sig på et generelt plan.
– Hver retssag skal selvfølgelig bedømmes på sine egne betingelser. Selvom de eventuelt måtte have samme udsathed for at blive ramt af stormflod, kan der være forskel på handelsvilkårene, siger Carsten Munk-Hansen og fortsætter:
– Et forlig kan være en erkendelse af en risiko fra begge sider: Bygherren kan risikere at tabe sagen og både skulle tage huset tilbage mod at tilbagebetale den fulde købesum og betale erstatning for de tab, køberen måtte have haft. Køberen kan have en risiko for at tabe sagen, da en sjælden hændelse muligvis ikke er en hævebegrundelse, samt en risiko for ikke at kunne bevise sine øvrige tab.
Han uddyber, at et forlig derfor ikke nødvendigvis er en erkendelse af fejl fra den stævnedes side.
– Men under sagen vil det være naturligt at spørge bygherren om, hvorfor denne tidligere indgik dette forlig, og deri kan denne jo anføre noget, der er en erkendelse. Men der kan være forskellige forhold i spil, og det kan advokaten nok bedre sige noget om, forklarer Carsten Munk-Hansen.