Økonomichef: Derfor bruger Bornholm mere på administration

Ud af landets 98 kommuner klarer regionskommunen sig sjette dårligst, når man ser på hvor høje udgifter kommunen sidste år havde til administration – i forhold til hvad man kunne forvente ud fra kommunens rammevilkår.

Bornholm er samtidig en ud af kun fire kommuner, hvor de samlede udgifter til administration sidste år steg med mere end seks procent. Blandt de tre andre er Guldborgsund og Fanø også trængte udkantskommuner. Den tredje er Aarhus Kommune, landets næststørste.

Regionskommunen brugte sidste år 11.450 kroner pr. indbygger på administration. Landsgennemsnittet var sidste år 9.616 kroner, så Bornholms udgifter var godt 19 procent højere end gennemsnittet for alle kommunerne.

Regionskommunen var sidste år desuden blandt de 18 kommuner, hvor udgifterne til administration steg mest i forhold til det forventede.

Det fremgår altsammen af den analyse, som Indenrigs- og Boligministeriet mandag sendte ud om kommunernes udgifter til administration. Analysen kommer en gang om året.

Store engangsudgifter

En del af kommunens voksende udgifter til administration hænger sammen med, at der sidste år blev ansat flere nye ledere. Det forklarer dog kun en mindre del af de voksende udgifter.

En større del har at gøre med udskiftning af it-udstyr, som kommunen foretager hvert år, men som bare kom til at fylde mere i billedet end normalt sidste år. Det forklarer Stine Hansen, økonomichef i regionskommunen.

– Sidste år havde vi et efterslæb på at skifte IT-udstyr ud. PC'ere har en vis levetid, så kommunen udskifter et antal computere hvert år. I 2020 betød Corona, at mange arbejdede hjemmefra, og der blev ikke udskiftet it-udstyr på samme niveau, som der plejer. Derfor havde vi et efterslæb i 2021, og det er noget af det man kan se på tallene, siger hun.

– Sidste år havde kommunen også ekstra udgifter til et nyt elektronisk sagsbehandlingssystem. Den udgiftspost er for kommunen konteret på den samme konto som udgiften til at udskifte IT-udstyr, og begge del er noget af det, som ministeriet regner med i den her opgørelse.

– De to udgiftsposter er tilsammen på cirka 14 millioner kroner. Det kan ikke forklare det hele, men det kan forklare en del af det billede, som vi ser i ministeriets analyse, siger Stine Hansen.

At hyre og fyre er dyrt

Udgifter til bestemte ansatte bidrager også til billedet af kommunens voksende udgifter til administration. Det gælder både folk, der kom og folk, der gik. En del af de voksende udgifter til administration er dermed udtryk for, at kommunalbestyrelsen valgte at gøre en større indsats på forskellige områder, og at der i flere tilfælde også fulgte nye lederstillinger med.

– Der ligger to millioner kroner i forbindelse med koncerndirektør Claus Steensgaard Jensens fratrædelse, og politisk har man valgt at opnormere med flere medarbejdere nogle steder, for eksempel i Plan og Byg og til forskellige grønne projekter, som kommunalbestyrelsen har sat i gang. Der blev afsat ekstra midler til Den Sammenhængende Ungeindsats, og det blev også politisk prioriteret at oprette en ny lederstilling i Vej og Park, siger Stine Hansen.

Kommunens økonomichef er ikke overrasket over, at kommunens udgifter til administration gik i vejret sidste år.

– Vi kan se på de politiske prioriteringer, at der blev sat flere penge af til administration. Så det overrasker mig ikke efter de politiske prioriteringer, der har været, siger hun.

Stine Hansen venter ikke, at Bornholm også vil springe i øjnene for højere udgifter, når ministeriets næste analyse er på gaden om et år.

– Mit bedste bud vil være, at kurven nu begynder at flade ud, siger hun.