Goldschmidt bliver klappet ind som ny formand for Socialdemokratiet

Goldschmidt bliver klappet ind som ny formand for Socialdemokratiet
Lars Goldschmidt takker for valget som ny formand for Socialdemokratiet på Bornholm, mens hans forgænger Anette Stæhr ser til. Foto: Jakob Marschner
NYHED | 28. MAR 2023 • 22:04
Jakob Marschner
Journalist
NYHED
28. MAR 2023 • 22:04

Lars Goldschmidt er ny formand for Socialdemokratiet på Bornholm. Han afløser Anette Stæhr, der trak sig tilbage ved partiafdelingens generalforsamling tirsdag aften i Aakirkeby-Hallerne.

Her fik de 67 fremmødte stemmeberettigede ikke brug for at stemme om, hvem der skal være ny formand. For Lars Goldschmidt var den eneste kandidat, og de fremmødte socialdemokrater rejste sig i stedet og gjorde Goldschmidt til formand med stående klapsalver.

– Jeg er stolt over og glad for at få lov til at føre partiet videre på det organisatoriske niveau, sagde Lars Goldschmidt.

– Det bliver ikke mig, der kommer til at gøre partiet yngre. Men jeg vil gøre mit til, at vi fortsætter det gode arbejde, der bliver gjort, sagde han.