Forslag: Sådan skal landbruget genoprette naturen og biodiversiteten

Tyge Axel Holm kommer i denne kronik både med en vis kritik, men også med en konkret ide til, hvorledes den grønne 3-part kan startes på Bornholm på et større område.

Den 14. april havde Socialdemokratiet indbudt til møde på Hammershus til en drøftelse af udmøntningen af den "Grønne Trepart" på Bornholm.

På mødet deltog tre-artsudvalget repræsenteret af Danmarks Naturfredningsforening, Bornholms Landbrug og Bornholms Kommune samt trepartsminister Jeppe Bruus med flere.

Mødet var godt besøgt, fortrinsvis af bornholmske landmænd, der næppe er gode socialdemokratiske vælgere. En lille del af deltagerne var naturinteresserede, som man kunne forstå på de fremmødte, der stillede spørgsmål.

Tåbeligheder

På den slags næsten altid tåbelige møder blev deltagerne inddelt i grupper, der skulle komme med forslag og input til tre-partens gennemførelse på Bornholm.

Som det ofte er, når landmænd er til stede, så blev samtalen hurtigt drejet hen imod økonomi og hvor meget landbruget som helhed og den enkelte landmand kunne få ud af det til egen lomme.

Og som altid når landmænd er til stede, så blev det hurtigt klart, at landbruget kun var interesseret, hvis det var frivillige ordninger, som deskulle involveres i.

Ofte ender den slags møder med, især hvis der er ministre og politikere til stede, at vi alle som deltagere skal være positive, se fremad, tale ordentligt til hinanden, føre konstruktive samtaler, som til sidst ofte ender med holdningsløse ordudvekslinger, som politik efterhånden er endt med.

Så husk: Politisk korrekthed hæmmer demokratiet!

Hvordan?

Jeg har tænkt meget over på hvilken måde. at vi kan gribe det hele an, så vi på Bornholm aktivt kan vende udviklingen mod mere natur, mere skov, flere overdrev og flere bække, åer og vådområder.

Derfor vil jeg i det følgende skitsere en positiv plan for trepartsudvalget, som der naturligvis ikke var tid til at underholde med på mødet på Hammershus.

Min erfaring

Da jeg også er en slags landmand med en minibedrift på 6,3 hektar med økologisk grøntsagsproduktion, græsmarker, skov og en del klipper, så følger jeg naturen på nærmeste hold og har gjort det i næsten 25 år.

Vores ejendom er særlig beskyttet natur, og sidste år havde vi den største population af svalehalelarver set i rigtig mange år på øen. Ejendommen er udpeget og foreslået til strengt beskyttet natur, sammen med to andre ejendomme i området på vestsiden af Rø plantage.

Forslag

Arealerne på vestsiden af Rø Plantage, der strækker sig fra skoven til Sønder Lyngvej fra nord ved Splitsgårsvej, til syd ved Stavsdalvej og til sydøst ved Egeskovvej, er karakteristiske ved stor biodiversitet i nogle matrikler.

Dele af arealet er allerede underlagt forskellige restriktioner, som Natura 2000 og § 3 naturtyper eller er udpeget til strengt beskyttet natur. En del bække og åer har deres udspring i området eller løber igennem.

Nogle åers udspring er lagt i rør, som kan blotlægges. Det gælder blandt andet fra mosen syd for Dyndegårdsvej, der samtidig byder på et rigt fugleliv- og fiskebestand, hvor eksempelvis fiskeørnen er observeret. Mindre skovområder med klippefremspring og gamle bondeskove er noget, der skaber karakter og en stor biodiversitet.

En stor gevinst ved udtagning af arealerne vil formentlig være nedbringelsen af kvælstofforureningen fra industrilandbruget, da vådområderne genoprettes og vil blive renset inden vandet løber ud i Bobbeå, da det meste vand fra området løber fra markerne gennem sprækkedalen Søndre Borgedal.

Området er også karakteristisk ved mange klippefremspring, opfyldte søer, gamle stendræn, der er brudt sammen og giver naturlige forekomster af blankt vand i våde perioder, hvor en del vadefugle og ænder raster på deres træk.

Området er præget af mange rådyr og dådyr, der om aftenen trækker fra plantagerne ud på overdrev og marker for at græsse. Mange harer, fasaner og en lille bestand af agerhøns er en del af observationerne, sammen med en rigdom af insekter og en mangfoldighed af sommerfugle.

Dårlig jord til konventionelt landbrug

Jordens beskaffenhed er af ringe kvalitet til dyrkning af konventionelle landbrugsafgrøder, hvilket også er kommet til udtryk ved mine samtaler med en del lodsejere og forpagtere i nabolaget.

Økonomien hænger kun lige sammen, hvis der modtages hektarstøtte, og en del bruger da også arealerne til braklægningsordninger, hvor der modtages tilskud. Tidligere var området præget af såkaldt permanent bræklægningsordning, hvilket blev fjernet for nogle år siden, og arealerne blev igen opdyrket.

En del af arealet mellem Rø plantage og Klemmensker Plantage, der grænser ud til Søndre Lyngvej, kunne med fordel springe i naturlig skov i modsætning til den skovplantning der opfordres til i “tre-parts aftalen“. Dette vil selvfølgelig være trist for dem, der planter og opformere træplanter, men det vil være en væsentlig mere naturlig måde at give naturen plads til selv at finde vejen frem til ægte biodiversitet.

I efteråret gik jeg en tur på en af vores § 3 græsmarker, såkaldt overdrev - en mark som jeg havde valgt ikke at høste til hø, men kun afgræsse. Det er altid spændende at se på de mange forskellige græsser, blomster og andre vækster, der kommer frem, når man ikke slår det hvert år.

I jordbunden piblede det frem med en overvældende naturlig frøformering af træer - ask, eg, rød eg, vild kirsebær, bævreasp. skovfyr, tjørn, slåen, ahorn, rød el, birk og pil, for at nævne de mest almindelige.

En indlysende tanke

Når jeg til dagligt observerer og arbejder med træ, jorden og naturen, så er det indlysende, at få den tanke, at et naturgenopretningsprojekt på Søndre Lyngvej kunne danne grundlag for et forskningsprojekt, hvor området fik lov til at springe i skov, uden nævneværdig indblanding fra mennesker.

Resultatet vil formentlig være, at skovrejsning vil være overflødig, når vi tænker på naturskov/urørt skov, hvilket vil være en særdeles stor besparelse for staten.

Anderledes forholder det sig selvfølgelig, hvor man vil have produktionsskov til gavntræ.

Jeg har talt med nogle af jordejerene i området, og de er ikke uvillige til at gå videre med ideen og gøre området til en del af “tre-part aftalen”, men, som vi jo ved, handler det hele i sidste ende om økonomi, og om ejerne kan holdes nogenlunde skadesfri og om hvordan de fremover må udnytte deres arealer.

Mit håb er med dette forslag, at landbruget på Bornholm seriøst vil engagere sig i genopretningen af natur og biodiversitet - ikke mindst i forhold til den store kvælstofforurening, der stadigvæk udledes til Østersøen.