At BAT bevæger sig mod et større underskud end det var kendt i både BAT og kommunens embedsværk den 10. april – og dermed 15 dage før kommunalbestyrelsen vedtog den utilstrækkelige spareplan.
– Vi går ikke ind for en nul-fejl kultur. Men man skal agere i tide, og der var noget nyt materiale. Det var der også midt på måneden, sagde Karen Lynn Jacobsen (S), der var først med at foreslå, at sagen om BAT's underskud skal gå om.
– Vi skal træffe beslutninger på et oplyst grundlag, og hvis vi som politikere ikke føler, at en sag er fuldt oplyst, skal vi genbehandle den, sagde borgmester Jacob Trøst (K), der dog kort efter også forsvarede den måde, som sagen blev behandlet på.
– De beløb, der stod i sagsfremstillingen, var korrekte, da sagsfremstillingen blev skrevet. De var bare af ældre dato. De præcise tal blev først bekræftet efter kommunalbestyrelsens møde, sagde han.