Arkitekten bag EU-forsvarsforbeholdet kommer til Bornholm

På lørdag den 21. maj er der på Bornholms Efterskole mulighed for at møde arkitekten bag det danske EU-forsvarsforbehold, SF’s tidligere formand og udenrigsminister Holger K. Nielsen, som vil fortælle om, hvorfor det var vigtigt at indføre det - og hvorfor han nu vil stemme ja til at afskaffe det.

EU-forsvarsforbeholdet blev indført sammen med tre andre forbehold som en del af Edinburgh-aftalen i 1993, efter 50,7 procent af vælgerne havde stemt nej til Maastricht-traktaten året før.

Holger K. Nielsen og SF, som havde stemt nej til Maastricht-traktaten, men ikke ville have Danmark ud af EU, sikrede sammen med et flertal af partier en aftale om de fire forbehold i Edinburgh-aftalen, som et flertal af vælgerne stemte ja til.

På lørdag klokken 13.30 deltager Holger K. Nielsen i en konference om EU-forsvarsforbeholdet på Bornholms Efterskole, som er arrangeret af flere forskellige partier og organisationer. Her vil Holger K. Nielsen fortælle om overvejelserne frem til et nej til Maastricht-aftalen. Han vil blandt andet fortælle om, hvordan forbeholdene blev til, her med vægt på forsvarsforholdet, og han vil fortælle om, hvordan udviklingen så blev efterfølgende frem til i dag, hvor Holger K. Nielsen mener, at forudsætningerne for forbeholdet nu er væk.

Holger K. Nielsen vil desuden fortælle, at aftalen i EU om de danske EU-forbehold havde nogle konsekvenser, som mange danskere ikke er klar over. Når man skal pille i en traktat, så er der nemlig altid lande, der har specielle ønsker, som de gerne vil have ind i traktaten, og Frankrig forlangte for at støtte de danske ønsker, at det blev skrevet ind i traktaten, at alle vedtagelser af EU-lovgivning skal ske i Europa-Parlamentet i Strasbourg - ikke i Bruxelles. Hermed fik Frankrig vetoret i forhold til, at Europa-Parlamentet siden har været bundet til at mødes begge steder.

Det kræver tilmelding for at være med til konferencen på lørdag.