Der er den seneste tid kommet fokus på, at vi mangler en psykiatrisk akutmodtagelse på Bornholm. Jeg kan kun støtte udsagnet om, at pysikiatrien har været udsultet i mange år, og at forholdene skal forbedres hvad dette angår. Hertil har handicapområdet længe været et overset emne i debatten, hvor særligt forholdene for mennesker med usynlige handicap er et tema som står mig personligt nært. Her ser jeg stærkt forbedringspotentiale.
– Hvor meget tid bruger du på at føre valgkamp?
Jeg har desværre tilbragt det meste af valgkampen i udlandet i embeds medfør i den grønne omstillings tjeneste, så jeg har haft meget lidt mulighed for at føre valgkamp. Jeg håber alligevel, at dem der kender mig, ved, at jeg står på styrkepositioner inden for grøn og cirkulær omstilling og på handicapområdet, og vil overveje at sætte kryds på mig og Radikale Venstre.