Svar udbedes: Hvordan går det med at sætte kommunens ansatte fri?

Får kommunen flere eller færre ansatte? Og hvordan går det med at fjerne papirarbejde og regler, så flere af de ansatte kan arbejde mere direkte med at sikre bornholmerne velfærd? Sådan spørger Socialdemokratiet op til arbejdet med næste års kommunebudget.

Kommunens folk er blevet sat på et større regnestykke midt i sommervarmen.

Har kommunen fået flere eller færre ansatte i år? Hvordan fordeler de flere eller færre sig i hver af kommunens centre? Og hvor mange job vil der blive henholdsvis oprettet og afskaffet med de forslag, der ligger til næste års kommunebudget?

Spørgsmålene kommer fra Socialdemokratiet og er et led i arbejdet med netop næste års budget, som kommunalbestyrelsen skal forhandle om i starten af september.

For et år siden stillede Socialdemokratiet et næsten tilsvarende spørgsmål. Her viste svaret, at kommunen sidste år havde 208 flere ansatte, end den havde i 2019, fem år forinden.

Er I nervøse for, at kommunen har for mange ansatte?

– Vi er nødt til at holde øje med det. I de senere år er antallet af ansatte øget, samtidig med at befolkningstallet er faldet, siger gruppeformand Claus Larsen-Jensen (S).

– Samtidig er vores administration dyrere end sammenlignelige kommuner. Det er vi nødt til at være særligt opmærksomme på, fordi det i sidste ende handler om at sikre den bedst mulige velfærd til bornholmerne, siger han.

Mindre papir, mere velfærd

Socialdemokratiet følger desuden op på et andet spørgsmål, som partiet også stillede i den tilsvarende situation sidste sommer.

Det handler om, at regeringen ønsker at frigøre kræfter i kommunerne ved at sætte både folkeskolerne og ældreplejen fri af en lang række love og regler. Tanken er, at mindre kontrol og mindre papirarbejde skal sætte kommunerne i stand til at levere bedre service for både børn og ældre.

Hvor mange medarbejdere eller årsværk kan på den måde komme ud og arbejde mere direkte blandt ældre og børn? spørger Socialdemokratiet nu:

"Omfanget af den forventede frisættelse bedes estimeret", spørger Socialdemokratiet på samme tid mere og mindre præcist.

– Andre steder i landet har det vist sig, at den største administrative byrde er de regler, som den enkelte kommune selv har indført. Så hvordan ser det billede ud på Bornholm? Det er interessant i forhold til, om vi kan frigøre noget tid til børn og ældre ved at fjerne nogle administrative opgaver, siger Claus Larsen-Jensen.

Jobcentret sættes også fri

Også jobcentrene skal sættes mere fri af love og regler. Det fortæller regeringens beskæftigelsesreform i hvert fald. Kommunerne skal så bruge de frigjorte kræfter på direkte indsatser for at få ledige i job.

Derfor spørger Socialdemokratiet nu også, hvordan det går med at gøre de ideer til virkelighed på Bornholm.

– Tallene fra regeringen og Kommunernes Landsforening viser, at 3.500 sagsbehandleres job vil falde væk på landsplan. Men hvordan er det så på Bornholm? siger Claus Larsen-Jensen.

– Vi er nødt til at vide, hvad status er, fordi vi også fremadrettet skal organisere indsatsen for de ledige, siger han.

Samtidig vil Socialdemokratiet også gerne vide, hvordan kommunen går sine selvindførte regler igennem for at undersøge, om det er muligt at droppe nogle af dem. Det gælder for både skolerne, ældreplejen og indsatsen for at få ledige i job.

"Hvordan vil Bornholms Regionskommune gennemgå egne kommunale regler indenfor de tre områder for at mindske de opgaver, som belaster med bureaukrati og kontrol, og som ikke er baseret på statslige love og regler, så institutionerne lettes for disse opgaver?", spørger Socialdemokratiet også.